Annonce
Tønder

DN bange for tivolisering ved Rømødæmningen

Danmarks Naturfredningsforening er bange for, at anlæg ved Rømødæmningen vil spolere autensiteten i området.

SKÆRBÆK/RØMØ: Sekretariatet for Nationalpark Vadehavet har fået økonomisk tilsagn fra Realdania om etablering af et anlæg ved Rømødæmningen på fastlandssiden. Anlægget skal informere om de naturherligheder, som åbenbares, når man kommer op på havdiget og ud på dæmningen.

Projektet inkluderer en mindre p-plads med infotavler ved trafiklyset umiddelbart før dæmningens start. Men planerne rækker videre, og det huer ikke Danmarks Naturfredningsforening (DN), påpegede lokalformand Søren Eller, da foreningen afholdt generalforsamling onsdag. I forbindelse med anlægget er det endvidere planen, at der skal anlægges en befæstet sti ud til havdiget. Stien skal undervejs føres op over en ny kunstig høj eller værft med samme kote som havdiget, og videre over en nyanlagt bro over kanalen, der løber langs indersiden af havdiget.

- Denne bro er efter DN's mening ganske overflødig, da den skal opføres kun cirka 60 meter nord for dæmningen, hvor der i forvejen er god plads til en sti på ydersiden af vejbanen. Umiddelbart kan det lyde som en spændende idé, men DN er ikke begejstret for at få anlagt for meget isenkram og tivolisering i naturen. Vi er meget imod den kunstige høj/værft, da den ingen autentisitet har i det ellers meget flade marsklandskab, sagde formanden i sin beretning.

Søren Eller påpegede endvidere, at argumentet for, at man fra toppen af anlægget kan se ud over hele området, ikke er troværdig:

- DN vil derfor forsøge at få ændret projektet, således at værftet og den ny bro udtages, hvorved også trappen op til havdigets top bliver overflødig.

Annonce

Umiddelbart kan det lyde som en spændende idé, men DN er ikke begejstret for at få anlagt for meget isenkram og tivolisering i naturen.

Søren Eller , fmd. DNs lokalafdeling
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce