Annonce
Aabenraa

DN: Huse i skovbrynet er en dårlig idé

Den omstridte mark vest for Aabenraa, som Danmarks Naturfredningsforening gerne så udlagt til lysåben natur. Nederst til højre skimtes Tøndervej. Illustration: Aabenraa Kommune.
Danmarks Naturfredningsforening er stærkt imod, at en mark ved Bøgelund syd for Tøndervej bliver udstykket til 17 parcelhusgrunde. Foreningen savner ny lovgivning.

AABENRAA: Den planlagte udstykning ved Bøgelund i Aabenraas vestlige udkant er en torn i øjet på Danmarks Naturfredningsforening, DN.

Foreningen mener, der er forkert at give dispensationer fra skovbyggelinjen, så byen kan vokse helt hen til skovkanten.

Derfor har DN i Aabenraa sendt en klage til Planklagenævnet, hvor sagen foreløbig ligger og venter.

Viggo Brodersen, der ejer området, vil gerne snart have en afklaring på, om han kan få lov til at udstykke 17 parcelhusgrunde på marken. Men svaret ventes først at komme i 2021.

Lorens Bo Nielsen, der er formand for DN i Aabenraa, har tænkt sig at tage sagen op, når der er repræsentantskabsmøde i foreningen i den kommende weekend.

- Det er en uskik, at kommunerne er begyndt at dispensere fra skovbyggelinjen helt ind til 30 meter. Man bør holde en meget større afstand til skovene. Derfor vil vi meget gerne have, at der laves faste regler for, hvor tæt på skoven, der må bygges - regler der ikke kan dispenseres fra, siger han.

Annonce

Dyre- og planteliv

Danmarks Naturfredningsforening er blandt andet utilfreds med, at kommunen ikke har vurderet konsekvenser for dyre- og planteliv i forbindelse med den lokalplan, der giver mulighed for at udstykke området Bøgelund ved Gamle Tøndervej til 17 parcelhusgrunde.

I kommuneplanen har området statur som "økologisk forbindelse, hvor der ikke må laves større tekniske anlæg, som forringer det vilde dyre- og plantelivs spredningsmuligheder".

DN mener, at kommunen ikke lever op til denne formulering i den nye lokalplan for Bøgelund.

Pas på naturen

Hele området ved Bøgelund ligger inden for skovbyggelinjen, og udstykningen kan derfor ikke blive til noget uden dispensation.

Danmarks Naturfredningsforening nævner blandt andet ønsket om, at der skal være fri udsigt til skovbrynet. Foreningen peger også på, at de sjældne salamandere er fundet i området, og at der desuden er et gammelt dige, der bør beskyttes.

- Der kommer ikke huse i det område, så længe vi kan forhindre det, understreger Lorens Bo Nielsen.

Han er godt klar over, at naturfredningsforeningen har fået ry for at klage over alt og alle. Men afviser, at det skulle være tilfældet.

- Det sker tit, at vi bare ringer til forvaltningen og får en snak om tingene i stedet. Vi klager kun, når det er nødvendigt. I forhold til det antal sager, hvor vi har klageret, er det kun et fåtal at sager, hvor vi rent faktisk klager. Til gengæld vandt vi 81 procent af sagerne i 2017, siger Lorens Bo Nielsen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce