Annonce
Tønder

DNA-bevis: Ulv bag seks angreb på fåreflokke i lokalområdet

Fåreavler Henrik Drøhse, Draved, har nu to gange haft besøg af ulven. Senest skete det natten til fredag i sidste uge. DNA-spor dokumenterer nu, at det er en hun-ulv, der er indvandret fra Tyskland, der står bag flere angreb i lokalområde. Foto: Uwe Iwersen
Resultatet af DNA-spor efterlader ingen tvivl: En eller flere ulve står bag seks ulveangreb på fåreflokke i lokalområdet. En tysk hun-ulv står bag mindst tre angreb.

DRAVED: Formodning er blevet til vished. Det var en eller flere ulve, der står bag en række angreb på får flokke i området omkring Tønder og Løgumkloster de seneste par uger.

- Resultater af dna-analyser viser, at det er ulv i seks ud af de syv tilfælde, mens man endnu afventer svaret på det seneste angreb. Det uafklarede angreb fandt sted i sidste uge, hvor fåreavler Henrik Drøhse, Draved, mistede seks dør. Men han er ikke meget i tvivl.

- Det ligner noget, vi har se før, siger han.

I foreløbigt tre tilfælde er det klarlagt, at det er den samme tyske tæveulv, GW1700f, der står bag angrebene. Det gælder blandt andet det angreb , som fåreavler Erik Seidelin, Visby, var udsat for den 18. oktober. Dengang mistede han 22 slagtelam.

Annonce

Mindst tre gange

Bekræftelsen af, at GW1700f har været på spil i lokalområdet mindst tre gange, kommer fra Naturstyrelsens ulvekonsulent Thomas Iversen Klindt.

- Vi mangler endnu afklaring om analyser fra to angreb, som muligvis kan fortælle hvilken ulv, der har været på spil. I et tilfælde var kvaliteten af dna ikke tilstrækkeligt til at kunne individbestemme ulven, siger Thomas Iversen Klindt.

De mange ulveangreb har fået fåreavlere og flere læserbrevsskribenter til at kræve, at Naturstyrelsen tager affære. Hvis der er tale om en såkaldt problemulv, skal den aflives, lyder kravet.


Det ligner noget, vi har se før.

Henrik Drøhse, fåreavler, Løgumkloster


Thomas Iversen Klindt forklarer, at rammerne for ulveforvaltningen i Danmark generelt er fastsat i en forvaltningsplan. Spørgsmålet om hvornår ulve kan reguleres blev i 2018 fastsat af den tidligere miljøminister. I sidste ende vil det dog være Miljøstyrelsens afgørelse, om ulven kan reguleres efter rammerne i problemulvsdefinitionen. Udgangspunktet for regulering af ulve, som nedlægger husdyr er, at ulven gentagne gange skal have forceret hegn, som opfylder betingelserne for ulvesikrede af hegn.

- Naturstyrelsens opgave er at rykke ud, hvis der er mistanke om ulveangreb og så ellers bistå fåreavlerne med, hvad de kan gøre for at beskytte sig med nye angreb, og hvordan de kan opnå erstatning, siger Thomas Iversen Klindt.

Annonce

Tre tråde

Henrik Drøhse er den hidtil eneste fåreavler, der har haft besøg af ulven to gange. Ud over de seks får, han mistede i sidste uge, opdagede han også den 28. oktober, at der lå døde og skambidte får på hans mark. I alt mistede den unge fårealver dengang 11 dyr, og med tabene i sidste uge er tallet nu vokset til 17.

Henrik Drøhse har som konsekvens af de seneste angreb flyttet sin flok længere væk fra Draved Skov, der menes at være ulvens base. Samtidig har han efter samråd med Naturstyrelsen forhøjet et beskyttende el-hegn, så det nu består af tre og ikke kun to tråde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Trekantområdet For abonnenter

Sex i en hemmelig verden: Alle slags mænd mødes i skoven - også dem med vielsesring og autostol på bagsædet

Annonce