Annonce
Nordtyskland

Dobbeltbiografi beskriver et barsk århundrede

Far og søn var var begge kunsthandlere og kunstnere. Peter Hattesen var en formidabel fotograf, mens Holger Hattesen var en anerkendt billedkunstner.
Peter Hattesen og hans søn Holger oplevede næsten hele det 20. århundrede syd for grænsen med krige, kriser, diktatur, national kamp samt til sidst forsoningen mellem danske og tyske. Ny dobbeltbiografi fortæller den dramatiske historie.

FLENSBORG: Som ung har jeg personligt kendt Holger Hattesen. Han var en fascinerende person med en spændende historie. Sådan forklarer den sydslesvigske journalist og forfatter Lars Erik Bethge, hvorfor han har skrevet dobbeltbiografien ”Rygrad” om Holger Hattesen og hans far Peter Hattesen.

Peter Hattesen blev født i 1896, mens hans søn, Holger, døde i 1993. Familiehistorien er derfor beretningen om grænselandet i det 20. århundrede.

I Sydslesvig blev den historie barsk med det tyske nederlag i første verdenskrig efterfulgt af økonomisk sammenbrud, politiske kriser, nazidiktaturet og til sidst endnu en tysk katastrofe.

Annonce

Præsenteres 21. november

„Rygrad“ præsenteres den 21. november kl. 19 i lokaler på Norderstraße 78 i Flensborg, hvor også værker af Peter og Holger Hansen er udstillet.

Dansk i nazitiden

Peter Hattesen var født i en grænselandsfamilie. Bedsteforældrene var fra det nuværende Sønderjylland og talte dansk med deres børnebørn. Som tysk statsborger blev Peter Hattesen indkaldt under første verdenskrig. Han boede blandt andet i Kiel og havde oprindelig ikke noget fast nationalt ståsted, men var overbevist socialdemokrat. Nazidiktaturet gjorde ham til dansker.

Som dansker og socialdemokrat var Peter Hattesen en del af den modstandsbevægelse, der også eksisterede i Tyskland mellem 1933 og 1945. Han skjulte venstreorienterede og jøder i et hemmeligt rum i sit galleri på Holmen i Flensborg. Adskillige forfulgte blev inden besættelsen af Danmark smuglet over grænsen med falske papirer.

Peter Hattesen organiserede en illegal efterretningstjeneste, der telegraferede information om blandt andet flyvestationen og værftet i Flensborg til Storbritannien samt formidlede viden til den danske modstandsbevægelse. Endelig forberedte Hattesen-gruppen fra 1943 fremtiden efter det tyske nederlag.

I den fremtid skulle Flensborg være en del af Danmark, mente Peter Hattesen. Som bekendt gik det anderledes, og forsoningens vej mellem dansk og tysk måtte betrædes.

Fred og traumer

Her blev Holger Hattesens tilværelse typisk for efterkrigsgenerationen. Han var involveret i fredsbevægelse og studenteroprør. Samtidig var hans liv præget af traumer, efter han som barn overlevede de allieredes bombeangreb på Hamborg.

- Mine to hovedpersoner liv er næsten et århundredes historie. Jeg fornemmer, at den yngre generation ikke længere har den historie på rygraden. Det er et andet motiv til at skrive bogen, siger Lars Erik Bethke.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Død mand blev glemt i sin lejlighed: Ingen vil tage ansvaret

Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Danmark

Sundhedsordførere: Nu må ministeren stoppe omskæringslægen

Annonce