Annonce
Rejser

Dobbeltdækkerfly pensioneres før tid

Emirates har benyttet en udgave af Airbus A380 med plads til 615 passagerer på ruten Dubai-København. Flytypen fløj med de første passagerer i 2007, men den har vist sig at være for stor og uøkonomisk for mange selskaber. Foto: Colourbox

Passagerfly kan holde i mange år, hvis de bliver vedligeholdt, men meget tyder på, at et stort antal af verdens største passagerfly, Airbus A380, bliver pensioneret før tid. De er for dyre i drift, og Airbus har da også meddelt, at produktionen af flytypen indstilles i 2021.

Flyselskabet Emirates, som har flere A380'ere end noget andet selskab, er begyndt at udfase de ældste af typen, skriver Check-in.dk. To af maskinerne bliver brugt til at levere reservedele til de øvrige. Emirates har lige nu 112 af typen og har yderligere 11 i ordre, men omkring 2025 vil flåden af A380'ere være reduceret til 90-100.

Andre selskaber går samme vej. Singapore Airlines har udfaset fem fly af denne type, og de 10, som Air France råder over, vil være udfaset inden udgangen af 2022. Lufthansa vil sælge 6 af sine 14 A380'ere, Qatar Airways vil ikke forny sine leasingaftaler, og Qantas har annulleret en ordre på 8 maskiner.

Mange flyentusiaster har valgt feriedestination ud fra, hvor de kunne komme til at flyve med dobbeltdækkerflyet, men ad åre bliver det altså vanskeligere at prøve. /thor

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce