Annonce
Læserbrev

Dokumentar eller Mester Jakel-teater i Tønder Kommune?

Annonce

Læserbrev: Sandhed og ordentlighed, et ædelt grundlag for samarbejde, skaber gensidig tillid mellem mennesker.

De sidste par år har flere sager af forskellig tyngde, ”manglet” vigtige oplysninger som grundlag for fornuftig sagsbehandling. Skolebyggeriet i Skærbæk er den hidtil tungeste sag. Her er åbenlyst flere uklare forhold. Der gives ingen svar i kulissen, så nu spørges der fra den åbne scene.

Når jeg ønsker uklarheder belyst, ønsker svar på direkte spørgsmål og ønsker ansvar placeret. Er det så en hetz og personforfølgelse, jeg praktiserer? Kunne aldrig falde mig ind.

Når jeg undrende og nysgerrigt vil se på sammenhænge og påfaldende gentagelser, er det for at få et velbelyst, åbent og solidt grundlag, at tage stilling fra. Hvem kan have noget imod det?

Hvis man derimod frivilligt accepterer, at se verden gennem statistens briller, i skyggen, med bygningsfejl, uden mulighed for klart overblik og reel indflydelse - som håndholdt dukke i Mester Jakel-teater. Så sløres virkeligheden – detaljerne forsvinder. Hvem befinder sig godt i det felt?

Ingen forestilling uden statister. De har stor betydning for helhedsindtrykket. De skal finde sig i meget, før lyset skinner direkte på dem. De ofrer sig gerne, (for)føres og stilles uden brok i dårlige positioner. Lykkeligt uvidende om, at ”Skakmat” positionen pludselig afskærer dem enhver mulighed for at bevare (tro)værdigheden. Bifaldet udebliver.

Enhver skal frit kunne vælge sin rolle, sine medspillere, instruktør og opsætning. Scenen er sat – de bærende værdier er ydmyghed og fælles ansvar. Konservative arbejder for sandhed og ordentlighed. Derfor vælger vi dokumentaren – i samarbejde med ligesindede.

Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Venstre blæser til kamp mod overnatningskrav: Koster turistbranchen milliarder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce