Annonce
Varde

Dokumentation: Her er pressemeddelelsen fra Ansager Skole

Ansager Skole. Arkivfoto: John Randeris
JydskeVestkysten bringer her uredigeret den pressemeddelelse, som forældrerepræsentanter på Ansager Skole har sendt.

Ansager Skoles underskud var på ca. 9% allerede i 2017. Men kommunen bad ikke om en redegørelse til politisk behandling. Der blev heller ikke grebet ind. Forvaltningen har orienteret, at der blev holdt opfølgende samtaler.

Ansager Skole trak i bremsen august 2018, hvor skolebestyrelsen insisterede på at se de reelle tal. Underskuddet har ikke accelereret siden. Det omtalte investeringsstop og uddannelsesstop har skolebestyrelsen ikke godkendt.

I forhold til at nedbringe gælden på 3-4 år har skolebestyrelsen ført til referat, at man ikke er enig.

Skolebestyrelsen vil træffe beslutninger med henblik på at nedbringe gæld, men der er stor fokus på kvalitet og trivsel for både børn og medarbejdere. Lige nu overvejes nyansættelser i forbindelse med elevtilgang.

Skolebestyrelsen har formelt ansvar for at godkende og føre tilsyn med skolens budget. Men det kræver jo at skolebestyrelsen bliver præsenteret for skolelederens forslag til budget 2018 og dermed også et evt. negativ årsresultat der skal overføres.

Det glæder os at udvalgsformanden anerkender, at det er skolelederen, der har det formelle ansvar for regnskabet. Men ansvaret stopper jo ikke her. Vi savner en anerkendelse af politikernes formelle ansvar for skolelederen, således at børn og medarbejdere ikke skal betale hele denne regning på 3-4 år. Vores tidligere skoleleder orienterede i november skolebestyrelsen om, at der var indgået en gensidig aftale omkring en fratrædelse. Forvaltningen havde rådet vores skoleder til ikke at udtale sig yderligere. En decideret fyring var skolebestyrelsen ikke bekendt med.

Vi har netop fået en ny skoleleder og på seneste særdeles konstruktive skolebestyrelses-møde viser antallet af opskrevne elever til næste skoleår hele 216 elever. Denne stigning på ca 10% er langt over prognosen og skyldes tilflytning og søgning fra et større geografisk område og vi håber politikerne vil understøtte den positive udvikling.

Politikerne kan måske med fordel overveje potentialet i, at konkretisere i hvilket omfang en skolebestyrelse skal have indsigt og indflydelse på budget-området. Således, at det ikke alene er forvaltningen der er afgørende.

Til sidst vil vi anbefale, at man skeler til Horsens Kommune, hvor et enigt udvalg netop har givet deres skoler afdragsfrihed, med henblik på opretholde kommunens mål for serviceniveau.

På vegne af forældre-repræsentanterne i Ansager Skolebestyrelse

Kitty Gamkinn

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce