Annonce
Danmark

Svar på DNA-test: Ulve stod bag drab på 37 påskelam

Fårehyrde Berit Kiilerich på Lystbækgaard mistede i påsken 37 lam og ét får ved fire rovdyrangreb. Nu viser DNA-test, at det var ulve, som stod bag. Arkivfoto: Morten Melhede
DNA-analyse fra Miljøstyrelsen viser, at det var ulve, som dræbte ét får og 37 lam ved Lystbækgaard i påsken.

ULFBORG/Torsted: Der var fire rovdyrangreb på lam og får ved Lystbækgård i løbet af påsken. Og nu viser resultatet af DNA-test, som avisen har fået fra Miljøstyrelsen, at det var ulve, der stod bag alle fire angreb.

Ved det første angreb natten til den 18. april blev der dræbt ét får og ti lam. Fire dage efter blev der dræbt 16 lam på én mark - og tre andre lam ved et angreb i en anden mark.

Dagen efter var det galt igen: Natten til den 23. april blev der fundet otte døde lam, som havde været udsat for rovdyrangreb på marken mellem Ulfborg og Torsted.

Umiddelbart lignede det ikke de sædvanlige ulveangreb på får, fordi der denne gang var dræbt så mange relativt små lam, som var i alderen fra nyfødte til to-tre måneder - og kun et enkelt får.

Lammene var dræbt med et enkelt bid - enten i hovedet eller ned over brystet, fortalte Naturstyrelsens vildtkonsulent, Jens Henrik Jakobsen, efter angrebet.

Dagbladet har været i kontakt med Lystbækgaard, som har modtaget svaret på DNA-testen og dermed bekræftelse på, at ulve var på spil. Det har dog ikke været muligt at træffe fårehyrden.

Fårene og de små lam gik dels på Lystbækgaards egen mark - dels på en nabomark.

Marken var dog ikke ulvesikret, da hegnene kun var 90 centimeter høje - og ikke de mindst 1,10 meter høje og med fem tråde, som reglerne foreskriver.

Lystbækgaards får bruges til naturpleje - og det er typisk andre steder - som er uden for ulvezonen omkring Ulfborg, hvor gården ligger.

Annonce

Nyt ulvepar

Forskerne har konstateret, at et nyt ulvepar i år har etableret sig i området ved Stråsø Plantage, efter det par, som ynglede for to år siden, er forsvundet.

I øvrigt fremgår det af svaret fra Miljøstyrelsen, at det første dokumenterede ulveangreb på husdyr i landet i år var på en kalv fundet 28. marts. Næste angreb var ved Storålam den 3. april, hvor 26 får blev dræbt eller måtte aflives. Dermed er alle dokumenterede angreb foregået i april måned og stort set alle i ulvezonen ved Ulfborg.

Fåreavlernes erfaring er, at indtil jagtsæsonen slutter i februar, lever ulvene fortrinsvis af rester fra vildt, der er brækket eller anskudte dyr.

Her i maj er både rådyr og krondyr begyndt at kælve - og med de nyfødte er der et nyt nemt bytte for ulvene - og færre angreb på får.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce