Annonce
112

Domea-byggeri i Christiansfeld endelig sat igang: Hvor det gamle møder det nye

Det første spadestik var egentlig den første del af nedrivningen. Det første, der blev fjernet, var mursten fra den gamle gymnastiksal. Det blev mødt af klapsalve fra de fremmødte. Foto: Peter Leth-Larsen
Der var skruet op for nostalgien til opstart af byggeri i Christanfseld, hvor Boligselskabet Domea Lunderskov-Kolding ombygger og renoverer Christiansfelds gamle drengeskole og opfører fire nye bygninger. Byggeriet er endelig i gang efter års forsinkelser.

Christiansfeld: - Man vil bo, hvor der er historie, men også hvor der er nyt.

Sådan lød det onsdag eftermiddag fra projektudviklingschef fra Domea.dk, Louise Pram, til opstart af det byggeri, hvor Boligselskabet Domea Lunderskov-Kolding ombygger og renoverer Christiansfelds gamle drengeskole og opfører fire nye bygninger.

Byggeriet er endelig sat igang, efter det er blevet udsat ad flere omgange. Boligerne har ladet vente på sig, fordi Domeas forrige rådgiver og arkitekten på vinderbyggeriet forlod projektet i starten af 2018.

De i alt 29 kommende familieboliger forventes nu at være klar til indflytning i slutningen af 2020.

Omkring 40 personer var mødt op til første spadestik for at mindes det gamle og samtidig byde det nye velkommen. Mange af de fremmødte havde enten gået på skolen eller er skrevet op til en af de nye familieboliger.

- Min kone og jeg er kommet, fordi vi er skrevet op til en bolig, men også fordi jeg har været skoleleder her i ni år, så det er spændende at se det ryge ned, fortæller H.C. Jensen.

Stemningen var i top til begivenheden, hvor der var sat telt op, købt sodavand, øl, kaffe og sandwich til de cirka 40 fremmødte, der ivrigt snakkede og grinede sammen, selvom Christiansfeld skulle sige farvel til en del af dens historie. Folk var spændte på at se, hvad det nye byggeprojekt kommer til at betyde for byen.

- Netop fordi, Christiansfeld er en del af vores allesammens kulturarv, så er det ekstra spændende at se byen i udvikling, siger 72-årige Jan Ålykke fra Kolding.

Annonce
Der blev holdt taler i den gamle gymnastiksal, inden byggeriet/nedrivningen blev sat igang. - Projektet her er et eksempel på, hvordan Christiansfeld kan være et sted, hvor gammelt møder nyt, sagde borgmester Jørn Pedersen (V). Foto: Peter Leth-Larsen

Nyt liv på stedet

Nogle sporadiske regnbyer skubbede begivenheden ind i den gamle gymnastiksal, hvor der nu kun var ribber tilbage langs væggene.

- Jeg håber, de glade dage med liv kommer tilbage til stede, sagde projektudviklingschef Louise Pram i sin tale.

Borgmester Jørn Pedersen sluttede sin tale af med at overrække æren af første spadestik til lokale Käte Thomsen, der hoppede i gravemaskinen og efter lidt startvanskeligheder i den store maskine, fik fjernet de første mursten fra den gamle gymnastiksal.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce