Annonce
Haderslev

Domkirkens pigekor indtager Kløften Festivalen

Thomas Berg-Juul skal dirigere de mange piger på Bakkescenen lørdag den 27. juni under årets Kløften Festival. Foto: Haderslev Domsogn
De 45 piger i koret skal optræde under Kløften Festivalen på Bakkescenen med Beatles-numre.

HADERSLEV: Først tog de et skridt ind i populærmusikken. Nu skal de optræde på en rockfestival.

”De” er de 45 medlemmer af Haderslev Pigekor, der for nyligt optrådte ved en udsolgt koncert sammen med The Beatles Story, der er et orkester sammensat af den lokale Beatles-entusiast Alex Bødiker og som udelukkende samles for at spille musik af det klassiske engelske orkester.

Koret skal optræde under årets Kløften Festival lørdag den 27. juni på Bakkescenen, hvor Alex Bødiker i forvejen er konferencier.

- Der kan vi godt være. Jeg synes, det var mest naturligt med Bakkescenen, fordi jeg så slipper for at skulle skubbes rundt, og det er jo en dejlig scene, siger Alex Bødiker.

Annonce

Musik skæres væk

Da et sæt på Kløften varer 75 minutter uden pause, skal orkestret skære nogle af numrene fra en koncert på Harmonien den 28. september væk, men Alex Bødiker forventer, at pigekorets bidrag bliver det samme.

2019 er 50-året for udgivelse af gruppens sidste indspilning, ”Abbey Road”. Det fik Alex Bødiker til at kontakte korets leder, dirigent i domkirken Thomas Berg-Juul, i forbindelse med lysfesten i maj, som de begge var involveret i. Han spurgte, om det kunne være en idé at lade pigekoret prøve kræfter med popklassikerne fra 1969.

- Det er jubilæumsår, og der har været mange Beatles-koncepter rundt omkring i den anledning. Hvis ikke de skulle optræde med de numre på Kløften Festival, hvor skulle de så, spørger Erik Kock, Kløften Festivalen, retorisk.

Salen rejste sig

Han var blandt publikum, da The Beatles Story optrådte på Harmonien ved den udsolgte koncert den 28. september:

- Det var stort. En fyldt sal rejste sig og klappede dem ind, fortæller Erik Kock.

The Beatles Story består af Uffe Winther, trommer, Christian Bøtker, keyboard og harmonika, Jesper Ry, bas, Jesper Heinz, guitar, Henrik Rønnow, Troels Mygind, saxofon, Michael Catton, sang, og André Lyngedal, sang.

Alex Bødiker binder numrene sammen og fortæller anekdoter undervejs.

Til koncerten på Harmonien i september sang pigekoret numrene ”Because”, ”Sun King”, ”Golden Slumbers”, ”Carry that Wight” og ”The end”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce