Annonce
Haderslev

Dommedagsbudget eller ej - 102 sider med spareforslag sendt ud

Sparekataloget indeholder mulige besparelser for i alt 48 millioner kroner. Foto: lfa
Budgetforslag fra det borgerlige politiske flertal blev tirsdag aften sendt i høring - et omfattende katalog af små og store kommunale besparelser på over 100 sider.

Der er mange grå hår i kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune, men udsigterne til et omfattende spareudspil for 48 millioner kroner for det kommende budget-år har ikke givet færre grå hår.

Udfordringen er kort fortalt, at der over de kommende fire år kommer væsentlig flere plejekrævende ældre. Danmarkshistoriens største generation, årgang 1946, fylder 74 år næste år, og herefter bliver der behov for sosu-assistenter i lange baner medmindre de store årgange fortsat selv svinger støvsugeren, skodder smøgerne og holder sig i usædvanlig god form.

Samtidig modtager kommunen færre penge på grund af det kraftigt faldende børnetal. Alligevel er et samlet byråd enigt om at ville beholde de nuværende skoler. Men det har en pris, når der er færre elever, men fortsat mange skoler at drive. Børnetallet falder i de kommende år med helt op til 1.000 børn, så mange, at der vil blive væsentlig flere tomme klasselokaler på kommunens skoler.

Og endelig er der flere borgere med forskellige udfordringer, som har krav på og behov for offentlig hjælp - herunder anbringelser af børn uden for hjemmet.

Derfor skal der findes penge.

Skema L2, som det hedder i forvaltningen, indeholder to tætskrevne sider med lister over alle de konkrete steder i kommunen, som direktionen har udpeget som sparemuligheder. Hertil kommer uddybninger af hver enkelt forslag, så sparekataloget i alt havner på 102 sider. I kataloget gemmer der sig også en reduktion i antallet af kommunalt ansatte i forvaltningen. Et antal, der ifølge borgmesteren vil være cirka 42 mænd og kvinder.

Alt det skal borgerne - fra bestyrelser til frivilligråd - samt tillidsfolk nu til at finkæmme for at kunne protestere i høringssvar.

Annonce

Det her er ikke sjov, men måske er det sundt nok engang imellem at stoppe op og se grundigt efter, hvad vi egentlig bruger pengene på.

- Børge Koch (R)

Borgerlige: Mere i kassen

Det borgerlig budgetflertal i byrådet står med ganske få ændringer bag det udsendte sparekatalog, som er forfattet af direktionen. Borgmester H. P. Geil (V) betegner det som "en vanskelig nød at knække", men efterlyser ansvarlighed fra et samlet byråd. Flere budgetoverskridelser i indeværende budgetperiode har allerede suget godt i kisten:

- Kassetrækket i 2019 vil fortsætte i 2020 og tømme kassen, hvis ikke vi ansvarlige politikere retter økonomien op ved dette års budget, sagde H. P. Geil.

Børge Koch (R) kunne ligefrem se lidt positivt i de dystre udsigter:

- Det her er ikke sjov, men måske er det sundt nok engang imellem at stoppe op og se grundigt efter, hvad vi egentlig bruger pengene på, sagde han.

Det borgerlige flertal stiler kort fortalt mod at fortsætte afbetalingen på gælden og øge kassebeholdningen til cirka 150 millioner kroner over de næste fire år. Den øgede kassebeholdning skal blandt andet kunne imødekomme en muligt økonomisk lavkonjunktur, fortæller H. P. Geil.

Borgmesteren mener dog ikke, at der er tale om et "dommedagsbudget", snarere en midlertidig opbremsning.

- I årene efter 2020 er der budgetteret med flere ansatte end i dag og rum til flere anlægsinvesteringer. At vi skal spare et ikke verdens ende, men udtryk for et samfund i bevægelse, sagde H. P. Geil.

Rønnow: Uanstændigt

Der var til gengæld knoppede ord fra gruppeformand for S, Henrik Rønnow, til budgetforslaget. Han forstod ikke, hvorfor det skulle tage så lang tid, især i lyset af, at godt 40 medarbejdere i den kommunale forvaltning i næsten et halvt år har gået rundt i uvished om, hvorvidt de har et job ved årets udgang. Den alvorlige økonomiske situation har været kendt siden januar. Han "konstaterede", at sygefraværet blandt de ansatte har været stigende i den lange budgetperiode.

- Uanset hvad man mener om besparelserne, så vil jeg tillade mig at konstatere, at det er fuldstændig urimeligt, at medarbejdere skal gå i op til et halvt år uden at vide, om de er købt eller solgt, sagde Henrik Rønnow.

H. P. Geil peger på, at årsagen til den langtrukne proces er en ny regering og en ny økonomiaftale mellem Kommunernes Landsforening og den nye regering. Uden at kende aftalen først ville det være meningsløst at begynde seriøse budgetforhandlinger i Haderslev, når økonomiaftalen kunne ændre forudsætningerne helt, mener han.

Alle borgere har mulighed for at indsende høringssvar. Foto: JV
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce