Annonce
Udland

Dommer blokerer for Trumps byggeplaner ved grænsen til Mexico

Kevin Lamarque/Reuters
Trump-administrationen ville omfordele midler fra militære formål til at dele af grænsemuren til Mexico.

En dommer i Californien har blokeret for præsident Donald Trumps planer om at bygge dele af grænsemuren med midler skaffet via den nationale nødretstilstand.

Det afgjorde den føderale distriktsdommer i staten Haywood Gilliam Jr. fredag, skriver nyhedsbureauet AP.

Dommeren blokerer dermed øjeblikkeligt for Trump-administrationens planer om at omfordele en milliard dollar, der var afsat til militære formål, men som man i stedet ville bruge til at bygge to sektioner af grænsemuren til Mexico, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Midlerne skulle have været brugt til to projekter, der tilføjer 82 kilometer grænsehegn til to områder ved grænsen.

I februar erklærede Donald Trump national nødretstilstand i USA. Det gjorde han for at kunne frigøre penge til at bygge den mur mod Mexico, som han har lovet vælgerne, men som Kongressen ikke har villet finansiere.

Blokeringen bliver ved distriktsdomstolen begrundet med, at Kongressen ikke har godkendt allokeringen af pengene.

Det Hvide Hus har endnu ikke reageret på kendelsen, skriver det amerikanske medie The Wall Street Journal.

Trump-administrationen har tidligere udtalt, at man vil bruge 6,7 milliarder dollar, svarende til 44,6 milliarder kroner, til grænsemuren, skriver Reuters.

Muren skal hjælpe på de mange kriminelle illegale indvandrer og det ulovlige narkotika, der kommer ind over grænsen, siger Trump.

Efter måneders tovtrækkeri blev demokraterne og republikanerne i Kongressen 12. februar enige om rammerne for en grænseaftale i USA.

I aftalen var knap 1,4 milliarder dollar øremærket et grænsehegn på 88 kilometer.

Beløbet var langtfra det, Trump havde ønsket, og derfor erklærede han nødretstilstand 15. februar. Det gav præsidenten beføjelser til at omfordele midler til muren.

Det fik dog Repræsentanternes Hus, flere delstater samt rettighedsgrupper til at indgive sagen for domstolene for at få blokeret allokeringen af penge til muren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce