Annonce
Udland

Dommer udskyder USA's første føderale henrettelse i 17 år

Bryan Woolston/Reuters
Dødsdømte lagde sag an mod USA's justitsministerium for at stoppe henrettelser med brug af sovemiddel.
Annonce

En føderal dommer i USA har udskudt en henrettelse, der efter planen skulle have fundet sted senere mandag.

Daniel Lewis Lee er dømt til døden for at dræbe en familie på tre mennesker, heriblandt en otteårig pige. Han skulle have været henrettet mandag.

Henrettelsen ville have været den første foretaget af føderale myndigheder i USA i 17 år.

Indsatte på dødsgangen havde sagsøgt det amerikanske justitsministerium og bedt dommer Tanya Chutkan i Washington om at stoppe henrettelser indtil videre.

De argumenterer for, at det er i strid med både reglerne for henrettelser og forfatningen, at myndighederne bruger sovemidlet pentobarbital.

Dommer Chutkan har derfor udsat henrettelserne, til indsigelserne er behandlet og en afgørelse er truffet.

Tidligere blev der brugt en kombination af tre stoffer til at henrette dødsdømte.

Også nogle af de pårørende til ofrene for Daniel Lewis Lees forbrydelse har modsat sig, at han skulle henrettes. De har ønsket ham idømt fængsel på livstid.

Tre andre henrettelser, der efter planen skulle have fundet sted i juli og august, er ligeledes udskudt indtil videre.

Det gælder henrettelserne af Wesley Ira Purkey, Dustin Lee Honken og Keith Dwayne Nelson.

Alle er dømt til døden for at have dræbt børn.

De føderale henrettelser blev sat på hold af tidligere præsident Barack Obama. Det skyldtes, at der var indbragt et stort antal klager ved de amerikanske domstole om, at henrettelserne stred mod forfatningen.

Den nuværende præsident, Donald Trump, beordrede de føderale henrettelser genoptaget, få måneder efter at han var blevet indsat i 2017.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Politiet efterlyser 30-årig kvinde

Annonce