Annonce
Sport

Dommerchef: VAR kommer kun i brug i hver tredje kamp

Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix

VAR kommer i gennemsnit kun i brug i hver tredje kamp i Superligaen, lover formand for dommerudvalg i DBU.

Når videodommersystemet VAR indføres i Superligaen i næste sæson, kommer det til at ske på en anden måde end i England.

VAR skal blande sig meget mindre i kampene i Danmark, end det er tilfældet i England.

Det lover Michael Johansen, formand for dommerudvalget i Dansk Boldspil-Union (DBU).

- Gennemsnitligt kommer VAR kun til at blande sig med et gennemsyn på banen i hver tredje kamp, og det fylder 25 sekunder per opgør, siger Michael Johansen til Politiken.

Han henviser til statistikkerne fra de lande, Danmark læner sig op ad. Det drejer sig om Tyskland, Spanien, Italien og Holland, hvor videoassistancen fungerer bedre end i England.

I denne uge bliver de danske dommere trænet i at bruge VAR, og på fredag har DBU og Divisionsforeningen inviteret pressen til møde om samme emne.

I Danmark vil man blandt andet gerne undgå, at VAR blander sig i de offsidesituationer, som nærmest er umulige at vurdere til trods for brugen af videobilleder.

- Når man som VAR-dommer bruger to minutter på at fedte med tv-billeder for at finde en mulig offside på tre millimeter, bliver det til grin. Det bliver latterligt, for der er for mange usikkerheder.

- Derfor træner vi de danske videodommere i, at de kun skal bryde ind, hvis der er en klar og åbenlys fejl. Og vi mener ikke, at en storetå for langt fremme er en åbenlys fejl, siger Johansen til Politiken.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Esbjerg står sammen: Stor donation af beskyttelsesudstyr til Sydvestjysk Sygehus

Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Danmark

Liveblog: Tyskland har nu 1000 corona-dødsfald

Annonce