Annonce
Indland

Domstole undrer sig over tolkes lange rejser

Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Nogle gange rejser tolke på tværs af landet for at udføre opgaver i en retssal. Firma finder det nødvendigt.

Nogle regninger for tolkning i retssystemet bliver dyre, fordi tolkene kommer kørende langvejs fra.

For eksempel måtte Retten i Aarhus betale 3600 kroner for en tolkning, der varede i 15 minutter. Årsagen er, at tolken kom rejsende fra København.

I et andet tilfælde kom der også en københavnsk tolk til en sag i Retten i Viborg. Udgiften blev 7327 kroner, hvor retten ellers havde forventet en regning på 2054 kroner.

Af og til rejser tolke dog den modsatte vej. Retten i Glostrup stod således til at punge ud med 5000 kroner for en svensk tolk, som skulle komme fra Nordjylland og arbejde i to timer.

Tilfældene er nævnt i en stribe indberetninger, som flere domstole har sendt til Domstolsstyrelsen. De handler om erfaringerne med firmaet EasyTranslate, som siden 1. april har overtaget opgaven med at levere tolke og oversættelser blandt andet ved domstolene.

Den tredoblede udgift for Retten i Viborg har skabt frustration, fremgår det. Ikke mindst fordi EasyTranslate godt tre uger forinden havde bekræftet, at en tolk i nærheden kunne klare opgaven til den lavere betaling - men pludselig ændredes det til en københavnsk tolk.

Retten "føler et ansvar for, at udgifterne til tolkning og transport ikke ryger unødigt i vejret", har Domstolsstyrelsen forklaret i en mail til Rigspolitiet.

Det er Rigspolitiet, som har givet EasyTranslate opgaven med at sikre tolkning blandt andet ved domstolene. Værdien af kontrakten er på 520 millioner kroner. Det er også Rigspolitiet, der skal føre tilsyn med firmaet, som gik i gang 1. april.

I EasyTranslate forklarer man, at der ligesom tidligere altid kan opstå situationer, hvor det af "kvalitets- og leverancemæssige hensyn" er nødvendigt at sende en tolk, der ikke bor i nærheden.

- Jeg vil gerne understrege, at det ikke er en økonomisk fordel for EasyTranslate at sende tolke langvejs fra, skriver direktør Frederik Riskær Pedersen i en mail til Ritzau.

Domstolenes indberetninger handler også om dårlig kvalitet og om aflysninger i sidste øjeblik, fremgår det af en aktindsigt. I en mail 10. maj opregner Retten i Glostrup således "ugens største problemer".

I Glostrup oplyser retspræsident Marie Louise Klenow til Ritzau, at antallet af frustrerende oplevelser er dalet. Hun håber, at der er tale om begyndervanskeligheder.

- Men jeg følger fortsat tolkningen her ved retten tæt, skriver hun.

I EasyTranslate understreger direktøren, at det er helt afgørende for firmaets mulighed for at følge op på problemer, at domstolene benytter sig af et særligt klagemodul.

Selv om der er gået nogle måneder, er der dog tilsyneladende fortsat knas. For eksempel i Retten i Herning. Her er der et stort tolkebehov på grund af Kærshovedgård, som huser blandt andre udlændinge på tålt ophold.

Således har Domstolsstyrelsen i slutningen af juli bedt Rigspolitiet om at sørge for en opstramning, så retsmøder i Herning ikke udsættes eller forsinkes.

Styrelsen har fundet det nødvendigt at minde Rigspolitiet om, at manglende tolke har konsekvenser for flere aktører. Det går ud over dommer, forsvarer, anklager, eventuelle domsmænd, vidner og i nogle tilfælde politiet eller Kriminalforsorgen. "Retsmøderne må have førsteprioritet," skriver styrelsen til politiet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce