Annonce
Sport

Dopingjægere lemper straffen for hash og kokain

Geoff Burke/Ritzau Scanpix
Fra 2021 får idrætsudøvere kun tre måneders karantæne, hvis de tager hash eller kokain uden for konkurrence.

Idrætsudøvere, der ryger hash eller tager kokain i fritiden, skal fremover ikke frygte årelange karantæner, hvis de bliver fældet af en dopingtest med stofferne i kroppen.

I sit nye antidopingkodeks, der gælder fra 2021, har Det Internationale Antidopingagentur (Wada) lempet reglerne for såkaldte "social drugs".

Tidligere har atleter risikeret fire års karantæne, hvis de blev taget med kokain i kroppen.

Fremover kan man nøjes med tre måneder i skammekrogen. Man skal dog kunne bevise, at stofferne er indtaget mere end et døgn før konkurrencen.

- Det er faktisk positivt, siger Michael Ask, der er direktør i Anti Doping Danmark.

- Som antidopingorganisation er vi ikke sat i verden for at rende rundt og sanktionere folk, der har røget hash til en fest.

- Vi forsøger at løse andre problemer og skabe nogle ensartede forhold, så atleter konkurrerer på lige vilkår. De stoffer giver ingen forøgelse af præstationen, så det giver ingen mening at behandle dem som sådan, siger han.

Netmediet The Athletic skrev tidligere på ugen, at brugen af stoffer som kokain og ecstasy er taget til i den nordamerikanske ishockeyliga NHL.

Det var konklusionen på en rundspørge, mediet havde foretaget blandt en lang række spillere, trænere og folk omkring sporten.

I de amerikanske ligaer har straffen for den slags typisk været meget mild i forhold til i sportsverdenen i øvrigt.

Da den russiske stjernespiller Evgeny Kuznetsov tidligere på året afgav en dopingprøve med spor af kokain, lød straffen fra NHL på tre kampes karantæne.

Til sammenligning har Det Internationale Ishockeyforbund, IIHF, udelukket ham fra at spille på det russiske landshold i fire år.

- Wada har til dels ladet sig inspirere af de amerikanske ligaer i dette spørgsmål.

- NHL har håndteret sagerne på en anden måde. Her har man sagt: Det er ikke for at snyde, det er, fordi man har et problem. Og det skal vi behandle som et problem, siger Michael Ask.

Af samme årsag er det indført i de nye regler, at man kan slippe med blot en måneds karantæne, hvis man samtidig indvilger i at følge afvænningsprogram.

Det nye antidopingregelsæt blev vedtaget på Wadas kongres i polske Katowice, som sluttede torsdag.

Reglerne skærper til gengæld straffen på en række andre områder. Det bliver eksempelvis lettere for dopingjægerne at straffe trænere, læger og rådgivere omkring idrætsudøvere, der afgiver en positiv dopingprøve.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Annonce