Annonce
Kolding

Dorte må ikke længere kalde sig dagplejer: Jeg synes, det er plat

Dorte Charlotte Krabbe har i over ti år passet børn i sit eget hjem i Hjarup. Hun er det, som de fleste ville kalde en 'dagplejemor', men den tid er ovre efter den nye dagtilbudslov. Derfor kalder Dorte Charlotte Krabbe nu sin pasningsordning for 'Dortes private pasningsordning i Hjarup'. Foto: Søren Gylling

Med en ny dagtilbudslov i sommer er tiden nu kommet til, at alle private dagplejere skal ændre navn til 'privat pasningsordning'. Dorte Charlotte Krabbe har passet børn i over ti år i Hjarup og har i slutningen af december været nødt til at ændre navn på sin dagplejeordning. Hun føler, at lovændringen er chikanerende.

Vamdrup: Mens de tre små børn leger rundt inde på legeværelset hjemme hos 42-årige Dorte Charlotte Krabbe, har hun efter den nye dagtilbudslov fra i sommer været nødsaget til at ændre navnet på sin pasningsordning. Før kaldte hun sig for 'Hjarup Dagpleje' eller i mere daglig tale 'Dortes Private Dagpleje', men efter lovændringen er det blevet til 'Dortes private pasningsordning i Hjarup'.

Udover en ændring af sin hjemmeside har Dorte Charlotte Krabbe, som har passet børn siden 2008 både i kommunalt og privat regi, måttet lave et nyt skilt til huset og få lavet nye visitkort.

- Jeg synes, det er noget pjat, fordi ordet 'dagplejer' er jo det, som folk kalder det at være hos mig. Jeg har både prøvet at være kommunal og privat, og jeg synes jo stadig, at det skridt jeg tog fra at være kommunal til privat, der er jeg jo den samme person, siger Dorte Charlotte Krabbe, som fortæller, at hun nu bliver nødt til at være mere opsøgende efter navneændringen.

- Der er jo ingen, som ved, hvad 'privat pasningsordning' er. Folk kender mig som 'Hjarup Dagpleje', og hvis du går ind og skriver det på nettet, så findes siden ikke mere, fordi den ikke må være der. Så folk kommer ind til en lukket side. Folk ved ikke hvem, jeg er nu.

Særligt påpeger hun også, at hun hele tiden skal huske på, om hun har fået ændret navnet alle steder, fordi der bliver lavet tilsyn med om den nye navneændring bliver overholdt.

- Hvis jeg ikke har gjort det, vil de selvfølgelig påpege det, men de kan jo tage min tilladelse til at passe børn. Så jeg håber ikke, at jeg har glemt at ændre det et sted.

Annonce

Jeg synes, det er chikane. Jeg har arbejdet for at gøre mit navn kendt i lokalområdet. Og så lige pludselig skal vi hedde noget andet. Så er det som om, at man skal starte lidt forfra.

Dorte Charlotte Krabbe, indehaver af privat pasningsordning
Den nye navneændring har blandt andet betydet, at Dorte Charlotte Krabbe har måttet ændre sin hjemmeside, lave nye visitkort og skaffe et nyt skilt til huset. Men for Dorte Charlotte Krabbe har ændringen betydet mere end det. Ifølge hende er det et større problem, at folk har svært ved at finde frem til hendes pasningsordning på nettet nu. Foto: Søren Gylling

Chikane

Med lovændringen i sommer havde dagplejerne et halvt år til at få ændret navn. Dorte Charlotte Krabbe valgte at vente til sidst i december efter, at Kolding Kommune i slutningen af november havde holdt et orienterende møde.

Selvom Dorte Charlotte Krabbe synes, at det er plat, at hun har måttet ændre navnet på sin pasningsordning, kan hun alligevel godt se idéen i, at man inddeler tingene mere præcist, så der ikke hersker tvivl om, hvorvidt der er tale om en privat eller kommunal dagplejer. Alligevel har hun aldrig oplevet, at de forældre hun har været i kontakt med har været i tvivl.

- Forældrene har søgt mig, fordi de ved, at jeg er privat. De er med vilje gået uden om de kommunale tilbud. Så der er ikke en eneste forældre, som har været i tvivl om, at jeg har været privat, siger hun og tilføjer:

- Jeg tænker lidt, at politikerne vil have, at vi forsvinder helt, og at det er kun de kommunale tilbud, som folk skal vælge. Fordi det bliver sværere at finde os, siger hun og forklarer, at der inde på Kolding Kommunes hjemmeside findes en side med navne og hjemmesideadresser på samtlige private pasningsordninger, som ikke er opdateret endnu. Folk ikke kan finde mig, og det er da konkurrenceforvridende.

- Jeg synes, det er chikane. Jeg har arbejdet for at gøre mit navn kendt i lokalområdet. Og så lige pludselig skal vi hedde noget andet. Så er det som om, at man skal starte lidt forfra.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidt vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Annonce