Annonce
Esbjerg

Åbner værtshus i Hviding: Dorthe er klar med de kolde øl

39-årige Dorthe Jensen er lørdag formiddag klar til at åbne dørene på sit nye værtshus på Hviding Kro. Det gør hun med drikkevarer til særdeles konkurrrencedygtige priser. Foto: André Thorup
Lørdag klokken 10 åbner 39-årige Dorthe Jensen dørene til Hviding Kro. Det bliver et godt gammeldags værtshus, hvor man både kan drikke øl, ryge cigaretter og få én af de små skarpe - det hele til temmelig moderate priser.
Annonce

HVIDING: En kold pilsner kommer til at koste en rund tyver, det samme gør en kold sodavand, en snaps, et glas vodka eller et glas mørk rom. Til gengæld lægger Dorthe Jensen så en to-krone oven i prisen, hvis man vil have en specialøl. Den kommer til at koste 22 kroner.

Det er altså næppe priserne, som skal afholde folk fra i fremtiden at komme på Hviding Kro, som 39-årige Dorthe Jensen fra Tønder lørdag formiddag - klokken 10 - åbner som et godt gammeldags værtshus. Et værtshus, hvor man både må ryge, drikke, spille dart eller rafle en omgang eller syv.

- Jeg har altid drømt om at få mit eget værtshus, og nu går drømmen i opfyldelse, konstaterede Dorthe Jensen fredag eftermiddag, da hun sammen med sin kæreste, Kaj, var i gang med de sidste forberedelser til åbningen lørdag. En åbning, som lørdag fra klokken 14 til 16 også markeres med reception og åbent hus, hvor Dorthe byder på både noget flydende og noget fast kost.

Det med den faste kost - altså mad - bliver ikke hverdagskost på Hviding Kro, med mindre folk ønsker at leje den store sal med plads til 149 mennesker til fester eller andre begivenheder.

- Så skal folk selv stå for maden og drikkevarerne. Men alle har mulighed for at leje sig ind her og holde deres egen private fest, understreger Dorthe Jensen.

Levende musik

Dorthe Jensen har flere forskellige planer med Hviding Kro. Blandt andet vil hun engang imellem lørdag aften byde på levende musik i kroens store sal. Hun kender en musiker ved navn Lasse, som optræder under kunstnernavnet Den skaldede trommeslager, og han spiller musik som et helt orkester - pop, rock og dansktop. Han vil blandt andet komme og spille i Hviding.
Annonce

Har erfaring

Hun har selv tidligere arbejdet som bartender i en årrække, så hun kender værtshusbranchen godt. Hun glæder sig også til at lære Hviding at kende. Dorthe Jensen flytter således ind i en lejlighed i forbindelse med kroen, og dermed får ikke den kortest mulige vej på arbejde. Det er også en god ting, da hun gør sig klar til at holde åbent i rigtig mange timer hver uge.

- Mandag til onsdag holder jeg åbent fra klokken 10-22, torsdag til lørdag fra klokken 10-24 - og jeg har bevilling til klokken 2, hvis der er gæster til det. Og søndag er det så fra klokken 10 til 22, fortæller Dorthe Jensen.

- Jeg håber, at folk i Hviding bakker op, og fra Tønder og Ribe kan man jo tage med toget og gå direkte fra stationen herover. Så jeg håber på, at også folk uden for Hviding kan finde vej til Hviding Kro, siger den nyslåede værtshusejer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Debat: Luk turistkontoret i Ribe

Debat

Lad os nu få den cykelbro

Annonce