Annonce
Sport

Dortmund indleder med storsejr trods chokstart

Ina Fassbender/Ritzau Scanpix
Mads Valentin Pedersen hjalp Augsburg til drømmestart, men Borussia Dortmund tog alligevel en storsejr.

Fredag tog titelfavoritten Bayern München, der har vundet syv mesterskaber i træk, hul på bundesligasæsonen med skuffende 2-2 hjemme mod Hertha Berlin. Lørdag fik udfordreren Borussia Dortmund en noget bedre start.

Trods en chokstart fra modstanderen sejrede Dortmund på hjemmebane med 5-1 over Augsburg og fik dermed et tidligt forspring til Bayern i tabellen.

På en dag, hvor Dortmund ikke gjorde brug af sine danskere, var det til gengæld en Augsburg-dansker, der var med til at sætte udeholdet i gang.

Mads Valentin Pedersen skiftede i sommer fra FC Nordsjælland til Augsburg, og allerede 30 sekunder inde i ligadebuten kom venstrebacken i fokus.

Han gik med i et overlap i venstre side, og hans anden berøring i Bundesligaen skulle blive målgivende. Han serverede perfekt for debutanten Florian Niederlechner, der satte chokscoringen i nettet til 1-0.

Glæden over føringen blev dog kort. Allerede i det tredje minut udlignede Paco Alcacer fra klos hold, efter målmand Tomas Koubek havde fået foden på et indlæg ved stolpen, og så var man lige vidt i opgøret.

Dortmund havde overtaget i resten af første halvleg, men Augsburg holdt stand i resten af halvlegen. Derimod gik det stærkt fra begyndelsen af anden halvleg.

Efter bare fem minutter sendte Dortmunds Jadon Sancho 2-1-målet ind, efter keeper Koubek igen havde dirigeret et indlæg videre.

Få minutter senere så målmanden decideret dårlig ud. Koubek forsøgte at gribe et indlæg, men fumlede så meget med bolden, at Marco Reus kunne score til 3-1 efter 11 minutter.

To minutter senere blev den sidste spænding fjernet. Sancho spillede bolden på tværs af feltet til Paco Alcacer, der med et følt spark fandt målhjørnet til 4-1-føring.

Ni minutter før tid rundende Julian Brandt målfesten af med en nem helflugter i helt fri position.

I sidste sæson var Thomas Delaney oftest fast bestanddel på Dortmunds midtbane, men i sæsonpremieren måtte han tage plads på bænken i selskab med unge Jacob Bruun Larsen, og her blev begge siddende.

Hos Augsburg fik Mads Valentin Pedersen fuld spilletid.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce