Annonce
Sport

Dortmund skyder med løst krudt mod Barcelona

Wolfgang Rattay/Reuters
Marco Reus brændte et straffespark, da Borussia Dortmund åbnede Champions League med 0-0 mod FC Barcelona.

Borussia Dortmund var tæt på at give FC Barcelona den værst tænkelige start i Champions Leagues gruppespil.

Tirsdag tog de to mandskaber hul på gruppe F ved at spille 0-0 i Tyskland.

Pointdelingen må ærgre Thomas Delaney og holdkammeraterne i Dortmund mest, da tyskerne i anden halvleg fik sat de spanske gæster under et enormt pres.

Marco Reus fik den største mulighed efter en lille times spil, efter at Jadon Sancho havde fremprovokeret et straffespark til Dortmund.

Reus blev sat til at eksekvere, men Dortmund-profilen var blevet luret af landsmanden Marc-Andre ter Stegen i Barcelonas mål. Keeperen reagerede måske også en anelse for tidligt.

Ud over den misbrugte mulighed fra pletten producerede tyskerne en del store chancer.

Delaney bidrog med masser af fight og godt spil. Før pausen fik danskeren en advarsel, og da han i anden halvleg gik hårdt op i en luftduel med Barcelonas keeper var det med risiko for en udvisning.

Midtbanespilleren var også med i det chanceskabende spil og lagde blandt andet op til en hovedstødschance, som Marco Reus misbrugte.

Med fire minutter tilbage blev Jacob Bruun Larsen sendt ind fra bænken, hvor han erstattede den tidligere Barcelona-angriber Paco Alcacer.

Første halvleg var en taktisk affære, mens kampen - trods de manglede scoringer - livede gevaldigt op efter pausen.

Barcelona startede med superstjernen Lionel Messi på bænken, men argentineren kom i aktion efter en time i stedet for den 16-årige komet Ansu Fati.

Messi fik muligheden for at afgøre kampen umiddelbart før slutfløjt. Angriberens skud få meter fra mål ramte dog lige ind i en Dortmund-spiller.

Tidligere på tirsdagen spillede Inter og Slavia Prag 1-1 i gruppe F, hvilket betyder, at gruppens fire hold har et enkelt point efter første spillerunde.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce