Annonce
Sport

Dortmund uden danskere afværger fadæse med sent comeback

Ina Fassbender/Ritzau Scanpix
Hverken Jacob Bruun Larsen eller Thomas Delaney var med, da Dortmund med nød og næppe fik 3-3 mod bundhold.

Borussia Dortmund var længe på vej mod et dybt skuffende nederlag, da holdet fredag aften havde besøg af bundproppen Paderborn i den bedste tyske fodboldrække, Bundesligaen.

Men takket være et sent comeback blev den helt store fiasko afværget, da Dortmund sled sig til 3-3 på hjemmebanen.

Det er et resultat, der dog stadig betyder, at Dortmund mister vigtige point i titelkampen, og som isoleret set er skuffende for storholdet.

Det ene point betyder, at Dortmund med 20 point ligger på femtepladsen i Bundesligaen, inden resten af kampene i 12. runde bliver spillet i weekenden. Holdet har fem point op til Borussia Mönchengladbach på førstepladsen.

Paderborn ligger fortsat på sidstepladsen - nu med fem point.

Dortmund var i fredagens kamp uden holdets to danske spillere.

Den danske landsholdsspiller Thomas Delaney er ude for Dortmund frem til januar på grund af en ankelskade. Delaney beskadigede et ledbånd i højre ankel, da det danske landshold mandag mødte Irland i EM-kvalifikationen.

Jacob Bruun Larsen var fredag ude på grund af knæproblemer. Det meddelte Dortmund på sin Twitter-profil kort før kampstart.

I fredagens kamp sørgede Paderborns Streli Mamba for gæsternes to første mål, inden Gerrit Holtmann gjorde det til 3-0 kort før pausen.

Lige efter pausen reducerede det engelske stortalent Jadon Sancho til 1-3 for Dortmund. Herefter formåede de hårdt kæmpende gæster at holde Dortmund fra scoring helt frem til det 84. minut.

Her gjorde Axel Witsel det til 2-3 på et hovedstød.

I overtiden var det så anfører Marco Reus, der gjorde det til 3-3 og sørgede for, at hjemmeholdet i det mindste kunne sikre sig et enkelt point.

Borussia Mönchengladbach indtager førstepladsen i Bundesligaen efterfulgt af RB Leipzig, Bayern München og Freiburg.

De har alle en kamp i hånden i forhold til Dortmund.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Annonce