Annonce
Sønderborg

Drømmen er bristet: FC Sønderborg lukker seniorafdeling

Seniorfodbolden er snart fortid i FC Sønderborg. Der har gennem længere tid været for få spilere, og det tager man nu konsekvensen af.Arkivfoto: Timo Battefeld
Fra næste sæson er det slut med seniorfodbold i FC Sønderborg. Klubben har besluttet sig for at lukke seniorafdelingen, da man har for få spillere. Ungdomsafdelingen fortsætter.
Annonce

Sønderborg: Drømmen om divisionsfodbold i Sønderborg er bristet.

FC Sønderborg lukker sin seniorafdeling.

Et enigt forretningsudvalg har bestemt sig for, at lukke seniorafdelingen, da klubben gennem en længere periode har været påvirket af, at have for få spillere.

- Gennem en længere periode har vi kunnet se, at vi har haft for få spillere. Det har betydet, at fokus har været på at stille et hold til kampene, fremfor selve kampen, siger manager i FC Sønderborg, Kim Poulsen.

- Det var også medvirkende til, at vi rykkede ned i Serie 1, fordi det har været nødvendigt at bruge spillere fra vores U/19 hold, fortsætter manageren.

Grundet coronakrisen har man de seneste måneder ikke spillet fodbold, og da det kun er landets to øverste rækker, som er blevet genoptaget, kommer det ikke til at få betydning for denne sæson, forklarer Kim Poulsen.

- Gennem 10 år har man arbejdet med drømmen om divisionsfodbold, men der har bare ikke været nok spillere til, at det kunne lade sig gøre. Ingen af moderklubberne kan sige sig fri for, at der ikke kommer spillere nok, fortæller Kim Poulsen.

- Vi har gennem flere år også forsøgt os med forskellige initiativer, som skulle tiltrække flere spillere, og det er ikke noget, som har virket, derfor er det også en form for rettidig omhu, når vi nu stopper med seniorafdelingen.

Beslutningen om at lukke seniorafdelingen er truffet af styregruppen og af klubbens forretningsudvalg. I styregruppen har alle moderklubberne plads, og beslutningen er blevet enstemmigt godkendt.

Gennem en længere periode har vi kunnet se, at vi har haft for få spillere. Det har betydet, at fokus har været på at stille et hold til kampene, fremfor selve kampen.

Kim Poulsen, manager FC Sønderborg

Annonce

Ungdomsafdeling fortsætter

Spillerne i FC Sønderborgs ungdomsafdeling behøver dog ikke frygte for, at de ikke kan få græs under fodboldstøvlerne, da man fortsætter med at drive ungdomsafdelingen, hvilket drejer sig om de hold fra U13 til U19, fortæller Kim Poulsen.

- Det setup, som man skal levere, før at man kan blive en licensklub, er der ikke mange klubber, som kan levere, så her giver FC Sønderborg stadig god mening. Det betyder, at de bedste spillere stadig kan træne og spille her.

Afviklingen af senioroverbygningen i FC Sønderborg kommer ikke til at få betydning for økonomien i klubben.

- Nu er det DBU Jyllands disciplinærudvalg, som skal godkende, at vi ikke stiller med et hold i næste sæson, og det er ren proforma, siger Kim Poulsen.

Kim Poulsen er manager i FC Sønderborg, og har været det siden 2018. Han forklarer, at det er rettidig omhu, at man nu har truffet beslutningen om at lukke seniorfodbold. Arkivfoto: Frida Kok
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce