Annonce
Esbjerg

Drømmen kom tættere på: Birthe fik overrakt penge til ny parcykel

Det er denne type cykel, Birthe Flinker Nielsen fra Ribe så brændende ønsker sig, så hun kan få mere motion ind i hverdagen. Fredag fik hun overrakt et legat fra Synshandicappede Motionsfond, og samtidig fik hun en tur med Kim fra firmaet PF Mobility, der laver specialcyklerne. Foto: Synshandicappedes Motionsfond
Ved et fint arrangement fik Birthe Flinker Nielsen fra Ribe overrakt et legat fra Synshandicappede Motionsfond, så hun dermed kommer tættere på sin drøm og at få en særlig parcykel med elmotor til Ribe.
Annonce

Ribe: Fredag eftermiddag fik 59-årige Birthe Flinker Nielsen et seriøst rygstød til sin drøm om at kunne købe en særlig parcykel med elmotor, så hun og andre synshandicappede i Ribe kan komme ud og dyrke motion og få pulsen op.

I fem år har hun arbejdet for økonomisk hjælp cyklen, der koster 56.000 kroner, og sent fredag fik hun ved en festlig seance i høj solskin så overrakt et legat fra Synshandicappedes Motionsfond på 7.000 kr. som et bidrag til hendes gode idé.

Det er 8. gang, at Synshandicappede Motionsfond deler legater ud, der fremmer den fysiske udfoldelse blandt blinde og stærkt svagsynede, men det var første gang, legatuddelingen foregik i løb, fordi coronakrisens forsamlingsforbud havde tvunget fonden til at tænke kreativt.

Derfor foregik på en tur Danmark rundt, hvor 13 synshandicappede fik overrakt legater, der vil hjælpe dem til at dyrke motion og få pulsen op.

- I starten stirrede vi os blinde på begrænsningen, men som synshandicappede er vi jo vant til at tænke kreativt for at løse dagligdagens udfordringer, og da vi først fik øjnene op for, at vi faktisk fik en mulighed forærende, så løb ideerne af med os. Hvad giver mere mening end at motionere os frem til legatmodtagerne, siger Sven Mogensen, der er stifter af Synshandicappedes Motionsfond, og sidste år besteg Kilimanjaro som den første blinde europæer.

Vi får jo et bedre humør, når vi får gang i kredsløbet og pulsen kommer op.

Birthe Flinker Nielsen

Annonce

Bedre humør

Dansk Blindesamfund støtter Synshandicappede Motionsfond, og det var Sven Mogensen, der overrakte legatet til Birthe Flinker Nielsen. Hun var glad for, at hun er tættere på målet om at have muligheden for at få pulsen op.

- Jeg begynder at kunne mærke, at balancen er udfordret, og jeg går og spænder som synshandicappet. Verdenen bliver jo faretruende, når synet svigter, og derfor synes jeg, at denne cykel kunne berige os i Ribe på mange fronter. Vi får jo et bedre humør, når vi får gang i kredsløbet og pulsen kommer op, siger hun.

Som en del af den festlige legatoverrækkelse fik Birthe Flinker Nielsen også en cykeltur på den cykel, hun ønsker sig, idet firmaet PF Mobility, der laver specialcyklerne, også var til stede på dagen.

Stifter af Synshandicappedes Motionsfond, Sven Mogensen, overrakte legatet til Birthe Flinker Nielsen. Foto: Synshandicappedes Motionsfond
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Trængte hoteller og campingindehaver raser over omstridt overnatningskrav: - Det er for let at snyde

Annonce