Annonce
Varde

Drømmen om egen restaurant brast: Waffles House lukkede efter fem måneder

Arnoldas Vaicius og Greta Baranauskaite i slutningen af juli, da parret var ved at åbne Waffles House. Arkivfoto: Karina Øhlenschlæger
Der har været adskillige restauranter i bygningen i Vardes Storegade. Men måske var den her den sidste.

Varde: En restaurant er lukket. Der er sat et skilt med til leje/salg i den bygning, som indtil før nytår husede restauranten Waffles House i Storegade i Varde. Det er ejer af bygningen, Finn Kragelund, som har sat et skilt i vinduet om at lokalerne er til salg eller til leje. Finn Kragelund konstaterer, at lejemålet er opsagt.

Det er så et spørgsmål, om der atter kommer restaurant i lokalet.

Finn Kragelund har ejet bygningen i 14-16 år, og han kan se tilbage på forskellige lejere i restauranten.

- Lokalerne kan laves om til lejligheder, siger Finn Kragelund, som ud fra andres erfaringer vurderer, at der måske er mest behov for lejligheder i området.

Annonce

Pizzeria og spisesteder

  • Tidligere har der været andre spisesteder på adressen i Storegade.
  • Før Finn Kragelund købte bygningen for 14 - 16 år siden, var der pizzeria i lokalerne i Storegade i Varde.

Ingen kommentarer til lukning

Senest var det Arnoldas Vaicius og Greta Baranauskaite, der drev Waffles House. Arnoldas Vaicius vil ikke udtale sig om lukningen. JydskeVestkysten har været i kontakt med ham.

Han henviser til tidligere artikler i JydskeVestkysten og Ugeavisen Varde, at det gik godt i begyndelsen med restauranten. Han har også tidligere fortalt, at parret fra Litauen satte 200.000 kroner på højkant i forbindelse med åbningen den 1. august. Det fremgik af omtalen, at der var godt med gæster i efteråret, men Arnoldas Vaicius vil ikke offentligt kommentere på tiden, der fulgte.

Men drømmen om egen restaurant varede altså blot fem måneder.

Græsk restaurant gik konkurs

Inden Waffles House blev etableret, var der en græsk restaurant i bygningen. Den hed Taverna Familia og åbnede i slutningen af 2017.

Anpartsselskabet bag Taverna Familia blev taget under konkursbehandling i september.

I den forbindelse forklarede ejeren af selskabet, Stelian Purcel , at det var den varme sommer i 2018 med hedebølge og tørke, der kvalte restauranten. Folk gik ikke så meget ud i varmen. Derfor lukkede restauranten efter sommeren i 2018.

Den græske restaurant havde ellers stor søgning i den første tid efter åbningen i slutningen af 2017 og i begyndelsen af 2018.

Der er sat et skilt i vinduet. Til leje eller til salg. Foto: Morten Nielsen
Sådan så facacen frem til 2018. Da hed restauranten Taverna Familia. Foto: Google Street View
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce