Annonce
Tarm

Drømmen om hus tættere på Stadil Fjord brast – udvalg sagde nej

Stadilvej 9 er et dødsbo, som nu er sat til salg. Her er mulighed for at købe en ejendom til opførelse af en ny bolig med virkelig naturskøn beliggenhed, skriver ejendomsmægleren edc. Foto: lk
Et flertal i teknik- og miljøudvalget vil ikke give lov til at flytte byggeretter væk fra Stadilvej og længere ned mod Stadil Fjord.

Stadil: En familie har udset sig grunden beliggende på Stadilvej 9 som et sted med mulighed for at bygge nyt hus – men familien vil ikke bo tæt på Stadilvej, hvor det bestående hus ligger.

Familien vil rive huset ned og bygge et nyt 300 meter længere inde på grunden og tættere på Stadil Fjord. Det kræver imidlertid, at kommunen accepterer, at byggeretten flyttes. Hvis det sker, vil familien købe hele den 17 hektar store grund og et areal oppe ved vejen til en landmand, der gerne vil have den gode jord.

I et brev til kommunen peger familien på fordelene for alle parter. Familien slipper for at bo blot 25 meter fra den befærdede Stadilvej, landmanden får det ønskede stykke jord ved Stadilvej, som familien gerne vil frasælge.

Tilmed ligger der en minkfarm som nabo, som familien ikke vil bo opad.

Flyttes byggeretten 300 meter ind på grunden, vil det nybyggede hus komme til at ligge ved siden af et allerede eksisterende hus, der har den eftertragtede placering tæt på Stadil Fjord.

Som familien skriver:

”Hvis efterspørgslen bliver godkendt, bliver hele grunden solgt hurtigt og delt mellem to parter, som har stor interesse i at forskønne området, så der ikke står faldefærdige huse i vejkanten og som ligeledes har stor interesse i at bosætte sig på landet, hvis en grund som denne får sin optimale placering”.

Sagen har været til behandling i teknik- og miljøudvalget, og det endte med et nej til familien.

Et flertal bestående af formand John G. Christensen (S), Irene Lund Andersen (S), Ole Nyholm Knudsen (V) og Niels Rasmussen (SF) vil ikke give lov til at flytte byggeretten.

- Vi vil ikke åbne op for bebyggelse tættere på fjorden. Hvis vi gør det, skal andre også have lov, og det agter vi ikke at gå ind i på nuværende tidspunkt. Det er attraktivt at bygge tæt på fjorden, men det er vi ikke indstillet på at give lov til, siger John G. Christensen.

Annonce
Kortet viser, hvordan byggeretten ønskes rykket længere ind på grunden, således at der kan opføres et nyt hus, i øvrigt lige ved siden af et hus, der er har ligger der siden 1954. Ill.: Rksk

Landskabelige oplevelsesværdier

Arealerne syd for Stadilvej er kortlagt til Ramsarområde, Natura 2000 Habitatområde, Natura 2000 Fuglebeskyttelse, kystnærhedszone fri for bebyggelse og bevaringsværdigt landskab.

Administrationen beskriver landskabet med ”usædvanlige vidtrækkende udsigter ud over vand- og lavbundsarealerne” og at ”landskabet fremstår særligt karakteristisk og rummer særlige landskabelige oplevelsesværdier”.

”Der er tale om et landskab, der generelt er sårbart overfor ændringer i landskabets bærende karaktertræk, og selv små ændringer kan have stor betydning”, lyder konklusionen fra embedsmændene.

At der allerede ligger et hus tæt på fjorden ved siden af den placering, som familien har udset sig, rokker ikke ved sagen.

Om huset skriver administrationen:

”Der ligger dog en enkelt ejendom, Stadilvej 13, i en afstand på ca. 300 m fra Stadilvej, men den har ligget der i mange år. På det ældste luftfoto, vi har fra 1954, ses ejendommen”.

Ejendommen er dog af nyere dato, da den er genopført efter en brand.

"Det kan ikke genere nogen"

Et mindretal i udvalget bestående af Hans Pedersen (KD), Jørgen Byskov (DF) Og Svend Boye Thomsen (løsgænger) ville gerne give familien ret til at bygge hus ved fjorden.

- Jeg kan ikke se, at det ville genere nogen, at de flytter tættere på fjorden. Udgangspunktet bør være, at man kan gøre, som man vil på sin jord. Jeg kan ikke se tungtvejende grunde til, at det vil spolere naturen. Det vil også være et aktiv for området, at der bliver bygget nye huse, siger Svend Boye Thomsen. - Jeg kører forbi dagligt, og ikke langt derfra står seks kæmpe møller, som, man åbenbart mener, godt kan passes ind i området. Det eneste, der springer i øjnene, er møllerne. Om husene ligger ved vejen eller tættere på fjorden, kan jeg ikke se, kan genere nogen, siger Boye Thomsen.

Må flyttes 30 meter

En borger har ligeledes spurgt teknik- og miljøudvalget, om han må foretage en tilsvarende manøvre og få flyttet byggeretten for huset på Stadilvej 3 og rykket tættere på fjorden. Også det gav udvalget afslag på.

Udvalget vil dog give tilladelse til, at byggeretten flyttes 30 meter længere ind på grunden – men altså ikke 300 meter.

”Administrationen vurderer, at hvis de eksisterende byggerier flyttes cirka 30 meter længere ned mod fjorden, vil landskabet ikke blive væsentlig negativt påvirket, og karakteren af den oprindelige bebyggelse langs med Stadilvej vil stadig være til stede”, forklarer administrationen.

Stadilvej 9, der ejes af boet efter den afdøde ejer, er sat til salg hos edc.

Annonce
Forsiden netop nu
Billund

Ændret åbningstid

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce