Annonce
Sydjylland

Drømmer du om at bo på vandet? Flere havne i landsdelen satser på flydende huse

Havneejer Hans Lindum Møller planlægger at øge det samlede antal af husbåde i Marina Minde ved Egensund og Marina Toft ved Gråsten fra cirka seks til 20. Foto: Claus Thorsted
En række havne i Syd- og Sønderjylland er parate til at tilbyde en noget alternativ boligform - nemlig flydende huse. Det kan generere flere penge til havne og skabe anderledes bymiljøer, lyder argumenterne.

Husbåde: Forestil dig at blive vugget i søvn af bølgeskvulp og drikke morgenkaffe med udsigt til marsvin i Flensborg Fjord. Forestil dig, at græsplænen, der omringer dit hus, er erstattet af saltvand, fordi din adresse ligger på havet.

Drømmen om at bo eller holde ferie på en båd er ikke ny, men havneejere i Syd- og Sønderjylland oplever, at ideen spirer hos flere og flere fra både ind- og udland. Derfor overvejer de at satse mere på husbåde - både i form af gamle ombyggede skibe og huse på en flydende platform, der ikke kan sejle. Havnemester og ejer af Mommark Marina på Sydals, Carsten Kock, fortæller, at han i et års tid har pønset på en havneudvidelse, og at husbåde i den forbindelse er tænkt ind som et centralt element.

- Vi mangler i særdeleshed plads. Vi har fundet ud af, at husbåde er en god måde at få en stor del af finansieringen omkring et nyt moleanlæg hjem, siger han.

Carsten Kock har haft positive møder med Sønderborg Kommune og Kystdirektoratet, men understreger at drøftelserne langt fra er afsluttede. Derfor ligger der endnu ikke et færdigt og finansieret projekt. Næste skridt er at tegne skitserne til udvidelsen og lægge en strategi for finansieringen.

Annonce

Disse krav gælder for husbåde

  • Ifølge en vejledning fra Kystdirektoratet må havnene selv bestemme, om de vil tillade husbåde, hvis bådene opfylder følgende krav:
  • Skal placeres inden for havnens eksisterende ydermoler eller inden for anden tilsvarende begrænsning.
  • Husbåden skal være godkendt inden for gældende bestemmelser.
  • Spildevand skal afledes på forsvarlig vis, så det ikke forurener miljøet.
  • Den samlede højde må ikke overstige 4,5 meter fra vandspejlet eksklusiv eventuel tagterrasse.
  • Husbåde må maksimalt udgøre 15 procent af havnearealet.

Anderledes botilbud

Også ejer af Marina Minde og Marina Toft ved Gråsten, Hans Lindum Møller, ser husbåde som et godt supplement til motorbåde og sejlbåde. I alt ligger der lige nu otte husbåde i henholdsvis Marina Minde og Marina Toft, og det er planen, at antallet skal op på cirka 20 over de næste år. Ifølge reglerne må en havn dog kun belægge 15 procent af arealet med husbåde. Noget, som Hans Lindum Møller er helt med på.

- Det må ikke blive for dominerende. Vi har afvist flere, som selv vil bygge dem, eller som præsenterer en model, vi ikke bryder os om, siger han.

I Kolding er man i fuld gang med at etablere en ny og bæredygtig bydel ved navn Marina City. Her har det fra starten været planen at gøre plads til 15 husbåde, men kommunen har fået henvendelser fra næsten 100 interesserede borgere, og derfor har man valgt at udvide antallet med 14 ekstra husbåde.

- Vi er kun interesserede i helårsbeboelse, fordi det gerne skal være et spændende botilbud på lige fod med andre områder derude. Vi vil gerne kombinere en stor marina med byudvikling, siger projektchef Torben Gade, der også understreger, at helårsbeboelse på havnen vil skabe større tryghed og sikkerhed.

Økonomisk håndsrækning

Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID) forudser, at husbåde bliver en større og større trend. Dels er det ifølge direktør Jesper Højenvang noget, som flere havne efterhånden får øjnene op for, og dels kan det være med til at løse økonomiske udfordringer, som mange havne kæmper med.

- Finanskrisen har kunnet mærkes, og flere havne kæmper stadig med mange ledige bådpladser og vandarealer. Uanset om havnen er helt eller halvt fyldt, skal der betales til moler, bolværk, broer og så videre. Det er pivdyrt at drive havn. Husbåde kan være en af de veje, havnene kan gå for at skabe flere indtægter, siger Jesper Højenvang.

Såfremt husbådene opfylder særlige krav til eksempelvis størrelse, er det de enkelte havne, der selv bestemmer, hvorvidt de tillader husbåde. En række havne i landsdelen er drevet af kommunen, og her er det langt fra alle, som enten ønsker sig husbåde eller har mulighed for at tilbyde det.

Der ligger endnu intet færdigt projekt på tegnebrættet, men ejer af Marina Mommark på Sydals, Carsten Kock, har store planer om at udvide havnen med blandt andet husbåde. Han fortæller, at efterspørgslen især er stor fra tyskere. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Nogle siger nej

Haderslev Kommune driver de tre havne, og ifølge kommunens retningslinjer er det ikke tilladt at bo permanent på sin båd.

Thomas Vedsted (LA), der er midlertidig formand for Udvalget for Plan og Miljø, mener som udgangspunkt, at folk skal kunne bosætte sig, som de har lyst. Han er villig til at tage dialogen, hvis nogen kommer med et spændende projekt. Men han mener ikke, at der i Haderslev Kommune er et behov for husbåde, og ligeledes frygter han, at en husbådhavn kan ende som et belastet område.

- Vi har set nogle forfærdelige eksempler på slumområder i København. Vi har masser af boliger og nok til leje, siger han.

I Esbjerg Kommune har Miljøministeriet dikteret, at hverken erhvervshavnen eller det nye havneprojekt Esbjerg Strand må tillade husbåde. Det skyldes den store erhvervsaktivitet, som genererer støj op til 70 decibel, forklarer stadsarkitekt Morten Harder.

- Vi fik lov til at lave Esbjerg Strand-projektet, fordi der ikke er boliger i det. Ministeriet vil ikke have det, fordi erhvervshavnen er udpeget som noget, der har national interesse, og som derfor ikke skal begrænses erhvervsmæssigt, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce