Annonce
Sydjylland

Drømmer du om hus på landet - prøv et tilflytterhus

I landsbyen Sæd tæt ved Tønder drømmer Lars Thomsen om flere naboer. Dem vil han skaffe med et tilflytterhus. Foto: DR
En guide skal få lokale ildsjæle til at lave endnu flere tilflytterhuse på øer og i landsbyer.

Tør du ikke tage skridtet og flytte på landet, fordi du frygter kedsomhed, transporttiden til arbejde eller at købe en bolig, som du ikke kan få solgt?

Så kan du prøve et tilflytterhus, hvor du kan teste, om landsbylivet er noget for dig og din familie. De findes allerede på Ærø, Møn, Bornholm, Tarm, Samsø, Anholt, Skive, Trekroner og Orø. Og der er flere på vej ved hjælp af en ny guide, som netop er præsenteret for boligministeren. Det skriver DR Fyn og DR Syd på dr.dk.

I landsbyen Sæd tæt ved Tønder drømmer Lars Thomsen om flere naboer. Dem vil han skaffe med et tilflytterhus. For det kan lade sig gøre. Det ved de på Ærø. Her har der siden 2014 boet 19 familier i øens tilflytterhus. Af dem har 13 efterfølgende lejet eller købt en bolig på den sydfynske ø.

I et tilflytterhus kan potentielle nye indbyggere prøve at bo i en til 12 måneder og på den måde teste landsbyen og området af. Det er en måde at tiltrække de attraktive børnefamilier, hvor de kan prøve livet i en landsby uden at binde sig med lejekontrakter eller realkreditlån på et hus, der kan være svært at sælge, hvis drømmen brister.

På Ærø er der venteliste to år frem, og Samsø har i efteråret udvidet til 13 prøveboliger, som udlejes af private.

Annonce

Det handler om fremtiden

Det er 17 lokale mænd og kvinder, der er primus motor på det nye tilflytterhus i Sæd. Det handler nemlig om fremtiden, mener Lars Thomsen:

- Årsagen til, at vi vil lave et tilflytterhus, er selvfølgelig for at fremme bosætningen i Sæd. Der er tomme huse her, og hvis husene bliver fyldt, så får vi mere liv i byen.

I et større perspektiv handler det om landsbyens overlevelse, for når nogen flytter fra et hus, skal der være nogen, der vil overtage det, hvis en by som Sæd skal blive ved med at eksistere.

- Hvis man som landsby vil overleve i Udkantsdanmark, så bliver man nødt til at tage nogle initiativer selv. Der kommer ikke nogen og hjælper os, hvis ikke vi selv gør noget, siger han.

En færdig opskrift på, hvordan man laver et tilflytterhus, skal få flere huse til at poppe op. Det mener interesseorganisationen Balance Danmark, der står bag guiden, som blandt andet giver gode råd til, hvordan man opretter et anpartsselskab og låner penge i banken. Guiden har været udviklet siden 2017 og er nu klar.

Guiden henvender sig til lokale ildsjæle, men gejsten er ikke nok. Der er mange, som skal ville det:

- Lokalsamfundet, kommunen og den finansielle sektor skal spille sammen. Kan vi få dem til det, så kan det her projekt lykkedes, forklarer projektleder Preben Boye Jørgensen.

I løbet af februar forventer Balance Danmark, at der er styr på det økonomiske i Sæd, så borgerne ved, hvor stort realkredit- og banklånet bliver, og hvor meget kommunen spytter i projektet.

Der skal mere til

Mange landsbyer kæmper for nye naboer, og tilflytterhusene er et bud på en løsning.

- Lokalt kan det jo betyde rigtig meget. Hvis man får tiltrukket nogle ressourcepersoner, som sætter nogle af de her huse i stand, så kan det jo løfte et område betydeligt, vurderer Egon Noe, som er centerleder for Landdistriktsforskning.

I dag findes der tilflytterhuse mindst ni steder i landet. Og selvom husene kan have stor lokal betydning, så kommer det ikke til at redde landdistrikterne. Der skal meget, meget mere til, mener Egon Noe.

- Vi kommer til i de kommende år at skulle diskutere mere grundlæggende: Vil vi de her udkantsområder? Eller vil vi, at alle folk skal flytte til storbyer?, spørger han.

Balance Danmark håber, at projektet bliver blåstemplet af boligminister Kaare Dybvad (S).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Lagerhal gik op i flammer

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce