Annonce
Kultur

DR-dramaserie begejstrer anmeldere: Det lover godt

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Politiken og EB giver næsten topkarakter til "Fred til lands", mens Jyllands-Posten og BT er mere skeptiske.

Der er ros at finde i aviserne fra flere anmeldere, efter at første afsnit af DR's nye dramaserie, "Fred til lands", har haft premiere søndag aften.

Politikens anmelder kvitterer med fem ud af seks hjerter for afsnittet og skriver blandt andet:

- DR Dramas nye serie "Fred til lands" om et ulmende had i en fynsk provinsby er fremragende og har en anden tone end sine forgængere. Det lover godt for institutionens fremtid og kommende søndag aftener.

Ekstra Bladets anmelder følger trop og giver også afsnittet fem ud af seks stjerner.

- "Fred til lands" er en serie om hævn, selvtægt, traumer, gruppedynamikker og meget andet godt. Det lyder tungt - og det er det også. Men på den gode måde, skriver avisen.

Serien starter i en landsby på Fyn, hvor en ung student en tidlig morgen mister livet, da han bliver kørt ned. Politiet har afskrevet sagen som en ulykke, men særligt studentens far og flere lokale mener, at der er tale om drab.

Seriens omdrejningspunkt er Mike, der tyranniserer byen og bliver beskrevet som en "stjernepsykopat". Og så førte han bilen, der tog livet af studenten.

Berlingske giver første afsnit fire ud af seks stjerner. Ifølge avisens anmelder er serien kommet "Godt fra start, uden at "Fred til lands" for alvor endnu har taget sagen i egen hånd".

- Én ting er sikkert: Det bliver endnu mere frastødende fra nu af i en serie, der indtil videre virker kuldslået menneskefjendsk. Der er jo så væmmeligt ude på landet, lyder det.

BT's anmelder er ikke ligeså begejstret som sine kolleger og skriver, at "Det er svært at se, hvorfor det er nødvendigt at tænde for DR's nye dramasatsning uge efter uge". Avisen giver tre ud af seks stjerner.

Også Jyllands-Posten lander på tre ud af seks stjerner, men anmelderen er dog ikke stået helt af.

- Første afsnit af en tv-serie burde i virkeligheden også altid være et par timer langt, for det er en stor udfordring at få introduceret de vigtigste personer og samtidig fortælle en historie gnidningsløst.

- Derfor er det også – set i lyset af de tre stjerner – på sin plads at afsløre, at et smugkig på andet og tredje afsnit viser, at ”Fred til lands” i de kommende afsnit bliver bedre, skriver avisen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce