Annonce
Kultur

DR genskaber genforeningsfesten til tv-serien 'Grænseland'

DR er for tredje gang i Sønderborg-området for at optage tv-serien 'Grænseland'. Foto: Timo Battefeld
DR optog hele tirsdag på Dybbøl Banke i Kongeskansen til den historiske tv-serie 'Grænseland'.

Dybbøl: H.P. Hanssen står bag talerstolen, som er svøbt i et hvidt klæde og pyntet med røde bånd. Han skal holde tale for de omkring 50.000 danskere, der er mødt op i Kongeskansen på Dybbøl Banke for at fejre genforeningen af Sønderjylland og Danmark.

- Vær hilset til alle på denne bloddøbte banke, hvor kong Christian 9. tog afsked med Sønderjylland. Lad os håbe, vi har lært af historien, og at Danmark går lyse og lykkelige tider i møde, siger H.P. Hanssen.

Det er skuespiller Jakob Engmann, som spiller rollen som H.P. Hanssen foran 29 statister på en kold og blæsende dag på Dybbøl Banke. Optagelserne skal bruges til DR's tv-serie 'Grænseland', som er fire programmer om tiden 1840 til 1920 med særlig fokus på Sønderjylland. Optagelserne på Dybbøl Banke skal bruges til seriens sidste kapitel, hvor man blandt andet genskaber den historiske dag den 11. juli 1920, hvor flere tusinde danskere tog til Kongeskansen til genforeningsfesten sammen med blandt andre H.P. Hanssen og kongeparret.

- Det skal ligne den store genforeningsfest. Kongeparret var der, og H.P. Hanssen holdt sin store tale, han var en af hovedpersonerne og kræfterne bag genforeningsarbejdet, siger Ane Saalbach, der er producent på serien.

Annonce
Vi prøver at lave optagelserne så tro mod historien samtidig med, at vi tager hensyn til det historiske område.

Ane Saalbach, producent

Risiko for aflysning

Tirsdag begyndte meget regnfuldt på Dybbøl Banke, hvor de sommerlige optagelser med statister i hvide sommerkjoler skulle foregå. Men i løbet af formiddagen stoppede regnen.

- Det er simpelthen så heldigt og et kæmpe lykketræf, at solen skinner, når vi har engageret så mange mennesker, kostumer, sminke og rekvisitter. Vi ville ikke kunne have optaget det i regnvejr, siger Ane Saalbach.

DR har blandt andet optaget på Cathrinesminde Teglværk, i Aabenraa og Augustenborg. Det har været vigtigt for DR at optage på de historiske steder, hvor det var muligt.

- Det er noget helt særligt at lave optagelserne på det fredede Dybbøl Banke. Men det er også vigtigt, at vi passer på stedet, så vi gør det så nænsomt som muligt. Der er nogle ting, som vi har undladt, da underlaget ikke kan tåle for meget transport og udstyr. Vi prøver at lave optagelserne så tro mod historien samtidig med, at vi tager hensyn til det historiske område, siger Ane Saalbach.

29 bliver til tusinde

Tirsdag skulle der også laves 'crowd dubbing'. De 29 statister skulle nemlig blive til flere tusinde deltagere i genforeningsfesten ved hjælp af en blue screen og ved at flytte statisterne rundt i grupper i Kongeskansen.

Lars Bo Thorup fra Sønderborg er en af statisterne. Han har været statist på flere projekter, hvor det begyndte med filmen 'I Krig & Kærlighed'.

- Jeg meldte mig, fordi jeg er interesseret i foto og lys, så jeg ville gerne se, hvordan det foregik på filmoptagelser. Det endte med tre statistroller. Jeg synes, det er sjovt og spædende, og på de historiske optagelser får man meget historie med. Det er lange optagedage, men der er god forplejning og god stemning, siger Lars Bo Thorup.

Per Madsen fra Skelde har været statist i mange år og er efterhånden vant til at blive ringet op af film- og tv-produktioner. Han har blandt andet været med i filmen 'Danmarks Sønner'.

- Det er spændende at være med til de historiske optagelser. Det er også hyggeligt, og man lærer nye mennesker at kende, siger Per Madsen.

DR kommer tilbage til Dybbøl senere på året for at optage scener om krigen i 1864.

29 statister deltog tirsdag i optagelserne i Kongeskansen. Foto: Timo Battefeld
Statisterne står foran talerstolen for at høre H.P. Hanssen tale på Dybbøl Banke under genforeningsfesten. Foto: Timo Battefeld
En blue screen bliver brugt til at kopiere de 29 statister til flere tusinde publikummer. Foto: Timo Battefeld
Skuespiller Rosemarie Mosbæk spiller H.P. Hanssens datter, Astrid. Foto: Timo Battefeld
Skuespiller Jakob Engmann spiller H.P. Hanssen. Foto: Timo Battefeld
29 statister deltog tirsdag i optagelserne. Foto: Timo Battefeld
Moderne telefoner i lommen på gammeldags tøj. Foto: Timo Battefeld
DR er for tredje gang i Sønderborg for at optage tv-serien 'Grænseland'. Foto: Timo Battefeld
DR er for tredje gang i Sønderborg for at optage tv-serien 'Grænseland'. Foto: Timo Battefeld
DR er for tredje gang i Sønderborg for at optage tv-serien 'Grænseland'. Foto: Timo Battefeld
DR er for tredje gang i Sønderborg for at optage tv-serien 'Grænseland'. Foto: Timo Battefeld
DR er for tredje gang i Sønderborg for at optage tv-serien 'Grænseland'. Foto: Timo Battefeld
DR er for tredje gang i Sønderborg for at optage tv-serien 'Grænseland'. Foto: Timo Battefeld
DR er for tredje gang i Sønderborg for at optage tv-serien 'Grænseland'. Foto: Timo Battefeld
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce