Annonce
Sønderborg

DR på filmoptagelser: Den sidste hertug på jagt i Augustenborg

Skuespiller Martin Hestbæk som hertugen af Augustenborg samt Lars Bleijerveld fra Rinkenæs som hertugens søn. Foto: Claus Thorsted
DR er denne uge i Augustenborg for at optage scener til første kapitel i serien 'Grænseland', som skal formidle Danmarks historie med særlig fokus på Sønderjylland og årene 1840-1920.

Augustenborg: På spidsen af Augustenborg Skov lige ud mod fjorden står skuespiller Martin Hestbæk iført fint tøj, høj hat og ridestøvler og en energidrik i hånden. Han er ved at forberede sig til rollen som hertug Christian August, som var den sidste hertug på Augustenborg Slot. Filmfolk fra DR, lokale statister og Martin Hestbæk er klar til at optage en scene, hvor hertugen kommer hjem fra jagt i skoven med sin søn.

- Hertugen af Augustenborg drømmer om, at hans søn en dag kan blive hertug over et selvstædigt Slesvig-Holsten, siger Ane Saalbach, der er producent på serien.

Scenen skal bruges i DR's serie 'Grænseland', som skal sendes til foråret. DR har været i Augustenborg siden mandag, og sidste optagedag på Augustenborg Slot er fredag.

- Onsdag optog vi scenerne til hertugen og hertugindens sølvbryllup, og det er noget ganske særligt at filme i de originale omgivelser, siger Ane Saalbach.

Annonce

'Grænseland' kapitel 1

I serien 'Grænseland' kapitel 1 kan man møde skuespillerne Martin Hestbæk som hertugen, Maj-Britt Mathiesen som hertuginden og Joakim Skovgaard som prinsen af Nør.

Lokal jagtmester

'Grænseland' er fire programmer i tiden 1840 til 1920 med særlig fokus på Sønderjylland. Optagelserne i Augustenborg skal bruges til seriens kapitel et. Optagelserne foregår i tiden omkring 1840'erne, hvor hertug Christian August gjorde krav til den danske trone og ville være hertug af Slesvig-Holsten.

- I første afsnit fortæller vi historien om, hvad der skete forud for den første slesvigske krig, og her spiller hertugen af Augustenborg og hans bror, prinsen af Nør, en helt central rolle. Det er en meget dramatisk historie og utrolig spændende periode af danmarkshistorien, siger Ane Saalbach.

DR har denne uge 15 mand på holdet plus omkring 50 lokale statister. Jørgen Christensen fra Sønderborg er med på dagens set i rollen som jagtmester.

- Jeg meldte mig og tænkte, at de ringer sikkert aldrig tilbage. Men det gjorde de. Jeg havde bare regnet med at skulle løbe lidt rundt, men så endte det med, at jeg fik en lille rolle. Det er rigtigt sjovt, siger Jørgen Christensen, mens han står med dagens fangst i form af en hare og to fasaner over skulderen.

Scenen i skoven bliver øvet mange gange, inden optagelserne kan gå i gang. To heste fra rideskolen Equifree i Rinkenæs er med til optagelserne, og hertugens søn spilles af rideskoleejernes søn, Lars Bleijerveld. Martin Hestbæk har rideerfaring fra Det Kongelige Teaters udendørs spil i Dyrehaven, og han rider erfarent på hesten gennem skoven.

I de små pauser rettes småting til som en skrue der stikker frem i en trævogn.

- Det er et kæmpe projekt, og vi gør, hvad vi kan, for at få så mange historiske detaljer med som muligt, også når det gælder kostumer og rekvisitter, siger Ane Saalbach.

DR har i foråret optaget på Cathrinesminde Teglværk, hvor det handlede om første verdenskrig. Der har også været optagelser i Aabenraa, og de sidste optagelser vil foregå i løbet af efteråret.

- Vi er rigtig glade for, at vi må få lov at være og filme på Augustenborg. Her er meget smukt – også omkring slottet, hvor udsigten over fjorden er så fin. Og vi glæder os til at vende tilbage til Sønderjylland, når vi i løbet af efteråret skal filme de andre afsnit af 'Grænseland', siger produceren.

Skuespiller Martin Hestbæk spiller den sidste hertug af Augustenborg. Foto: Claus Thorsted
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce