Annonce
Kolding

Drabsmistænkte Bent Ovesen har været forsvundet i et år: Politiet leder stadig

Adskillige forsøg på at finde Bent Ovesen har intet ført med sig. Politiet hører gerne fra borgere, der kan hjælpe dem med at finde Bent Ovesen. Arkivfoto

Et års efterforskning har ikke ført noget med sig, og drabsmistænkte Bent Ovesen er stadig ikke fundet. Politiet fortæller, at han er erklæret økonomisk død, og at der ikke har været aktivitet på hans konti i et år.

Kolding: Lørdag er det et år siden, drabsmistænkte Bent Ovesen forsvandt fra jordens overflade. Den i dag 64-årige Bent Ovesen er mistænkt for drabet på sin kone, Aase Ovesen, der blev fundet dræbt i ægteparrets hjem for præcis et år siden.

Og selvom vi nu har nået årsdagen for den 64-åriges forsvinden, arbejder politiet stadig på sagen.

- Vi arbejder på sagen med de oplysninger, vi får ind. I øjeblikket er der ikke noget afgørende nyt. Vi ved af gode grunde ikke, hvor han er henne, men vi frygter, at han har gjort skade på sig selv. Derfor har vi ledt i flere havne blandt andet omkring Fredericia og i Lillebælt. Det sker ikke tit, at en mand forsvinder fra jordens overflade på den her måde, siger efterforskningsleder Frede Nissen.

Derudover har politiet blandt andet også ledt på vestkysten og ved Vejers, hvor familien har haft et sommerhus.

Af hensyn til efterforskningen og familien vil Frede Nissen ikke komme nærmere ind på, hvordan de konkret leder efter Bent Ovesen i øjeblikket.

Annonce

Sagen kort

Den 28. oktober modtager politiet en anmeldelse om, at en af den 61-årige Aase og Bent Ovesens døtre har fundet sin mor død i hjemmet.

En obduktion fastslår senere, at Aase Ovesen blev slået ihjel 26. oktober om aftenen eller natten til 27. oktober.

I den forbindelse efterlyser politiet parrets brune Ford Mondeo.

To dage efter, den 30. oktober, sætter politiet navn på den mistænkte: Det er Bent Ovesen, Aase Ovesens mand, der er mistænkt for drabet.

De efterfølgende uger leder politiet både med dykkere og helikopter efter Bent Ovesen, men uden held.

Den 13. november bliver Bent Ovesen fængslet in absentia og efterlyst internationalt.

Bent Ovesen bliver efterlyst i TV2-programmet Station 2, men det fører intet med sig lige som resten af efterforskningen.

Efterlyst internationalt

Politiet modtog i starten flere henvendelser fra borgere, der havde en idé om, at de havde set Bent Ovesen i hans brune Ford Mondeo. Henvendelserne har altså intet ført med sig, men derfor hører politiet stadig gerne fra folk.

- Vi får ikke længere mange henvendelser fra borgere, men vi hører meget gerne fra offentligheden i sagen. Vi behandler alle henvendelser meget seriøst, siger Frede Nissen.

Bent Ovesen er internationalt efterlyst, og Interpol holder forstat øje med, om han skulle dukke op. Hvis han skulle blive set i et land, som Danmark har en udleveringsaftale med, vil han blive anholdt og udleveret til Danmark.

Der er dog ikke meget, der tyder på, at hverken dansk politi eller Interpol skulle støde på Bent Ovesen i live.

- Han er det, vi kalder økonomisk død. Der bliver ikke trukket eller hævet nogle penge på hans konti. Vi frygter, at han har gjort noget ved sig selv, og der er ikke andet, der tyder på, at det vil gå i en anden retning, siger Frede Nissen.

Her har politiet blandt andet ledt

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Team Esbjerg For abonnenter

En præstation til topkarakter: Team Esbjerg pillede totalt pynten af russisk storhold

Annonce