Annonce
Indland

Drabssag får sygehus til at overvåge medicinrum

Overvågning på akutafdeling i Hillerød er en lære af drabssag fra Nykøbing Falster. Sygeplejerådet er kritisk.

Der er blevet indført videoovervågning på Nordsjællands Hospital.

Det sker som en konsekvens af en sag fra Nykøbing Falster, hvor en sygeplejerske forsøgte at slå patienter ihjel med stærk medicin.

Det skriver Politiken.

Konkret har ledelsen sat et kamera op i medicinafdelingen på akutafdelingen i Hillerød for at undgå, at noget lignende kan ske igen, skriver avisen.

Ifølge hospitalets ledelse bunder tiltaget ikke i en konkret mistanke.

- Det er for sygeplejerskernes skyld, at vi har gjort det, siger ledende oversygeplejerske Britt Holmgaard til Politiken.

Den nu dømte sygeplejerske i sagen fra Falster afsoner i dag en 12-års fængselsstraf. Hun er dømt for en række drabsforsøg, som hun begik med netop medicin fra medicinrummet på det lokale sygehus.

Med overvågningskameraet ser hospitalet sig nu i stand til at fjerne en eventuel uretmæssig mistanke mod sygeplejersker. Også når det gælder mistanker om tyveri af medicin, som er et kendt fænomen på landets sygehuse.

Dansk Sygeplejeråd er dog kritisk over for løsningen. Rådet kender ikke lignende tiltag affødt af sagen fra Nykøbing Falster.

- Målet står ikke i forhold til midlet, siger Dansk Sygeplejeråds næstformand, Anni Pilgaard.

- Jeg synes, at man med et kamera nu mistænkeliggør en hel faggruppe på grund af noget, en enkelt person, der var syg og ville gøre patienterne ondt, har gjort, siger hun til Politiken.

Det afviser Britt Holmgaard. Hun siger, at der ikke er tale om en generel mistillid mod afdelingens sygeplejersker. Tværtimod, siger hun til avisen.

- Det er for at sikre alle dem, der ikke kunne finde på at gøre noget forkert, siger Britt Holmgaard.

Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke ønsket at stille op til interview om tiltaget.

Men styrelsen skriver i et svar til Politiken, at kontrol med medicinbeholdning er vigtigt af hensyn til patientsikkerheden.

- Men det er op til regionerne selv at vælge, hvilken metode de benytter, lyder det i svaret fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce