Annonce
Esbjerg

Drabssigtet: Jeg slog, til han sad helt stille

Det var i denne ejendom, at drabet på en 76-årig mand fandt sted. Arkivfoto
Den 45-årige drabssigtede mand, erkendte i sin forklaring, at han var skyld i en 76-årig mands død.

Esbjerg: Den 45-årige mand, der sammen med sin 20-årige søn er tiltalt for drab på en 76-årig mand i en lejlighed på Tinghøjs Allé i Esbjerg, erkender, at han var skyld i mandens død.

Efter en aften med øl og amfetamin på menuen i den 76-åriges lejlighed gik den 45-årige løs på manden med en 30-40 centimeter lang jernstang.

- Jeg stod ved siden af ham, mens han sad i en stol. Det første slag ramte ham på tværs af hovedet. Han skreg og røg tilbage i stolen og var så til min store overraskelse ved at rejse sig op. Så gik jeg i panik og slog flere gange. Ved det sidste slag kunne jeg mærke, at noget gav efter i venstre side af hans kranie. Jeg slog, indtil han sad helt stille.

Sådan forklarede den 45-årige mand i retten, mens han med armbevægelser viste, hvordan han havde slået.

Han nægter sig skyldig i drab, men erkender vold med døden til følge.

Annonce

brød sammen

Fredag begyndte sagen mod en 45-årig mand og hans 20-årige søn, der er tiltalt for drab på en 76-årig mand i en lejlighed på Tinghøjs Allé i september 2018.

Den 45-årige var den første til at afgive forklaring, og der tegnede sig hurtigt et billede af personer i et misbrugsmiljø, hvor narkotika og hælervarer var en fast bestanddel.

Den dræbte og den 45-årige var gamle venner gennem over 20 år, og de mødtes jævnligt og drak øl og tog amfetamin, således også på aftenen for den 76-åriges død.

Det var ifølge den 45-årige mand beskyldinger fra den 76-årige om, at han skulle have slået sine egne børn og kone, der fik det til at slå klik for ham.

Kort før klokken 11.30 brød den 45-årige sammen i gråd, da han afgav forklaring om volden, der førte til den ældre mands død.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Sønderborg

Evakuerede beboere kunne vende tilbage efter natlig indsats: Svajende skorsten på 40 meter er revet ned

Annonce