Annonce
Indland

Drabstiltalt sendte fotos af døende kone: Det var et uheld

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
36-årig mand erkender at have knivstukket sin kone og taget billeder af det. Han siger, han følte sig truet.

En 36-årig mand erkender at have stukket sin kone med kniv i en lejlighed i det vestlige Aarhus 9. september 2018.

Men han havde ikke til hensigt at dræbe hende, forklarer han i Retten i Aarhus onsdag.

- Det, der skete, var et uheld. Jeg er ikke en kriminel person, siger manden, da han udspørges for sidste gang, inden retten skal afgøre sagen.

Den tiltalte erkender, at han stak kvinden fem til seks gange.

Efter at han havde stukket kvinden, tog han ifølge anklageskriftet to billeder, mens kvinden stadig var i live.

Disse billeder delte han efterfølgende med to personer via beskedtjenesten Messenger.

I efterfølgende beskeder skrev han:

”Har slået horeungen ihjel – endeligt”, og ”Broder har slået horeungen ihjel – tager til politiet – overgiver mig”.

Den tiltalte har erkendt, at han tog billederne og delte dem.

Formålet med at sende billederne var ifølge manden at få hjælp. Ordlyden af beskederne husker han ikke.

Flere vidner har berettet om et tumultarisk parforhold.

Det er også kommet frem, at kommunen var underrettet om problemerne i ægteskabet og holdt børnene under observation.

Den tiltalte har forklaret, at han ved flere lejligheder følte sig truet af kvinden.

Det gjorde han angiveligt også den pågældende dag, da drabet fandt sted.

Angrebet på kvinden var således en slags selvforsvar, hævder han og påstår frifindelse for at have udført det, der kaldes lovligt nødværge.

Men den forklaring køber senioranklager Birgitte Ernst ikke.

Hun mener, at drabet bunder i jalousi over, at kvinden ville forlade ham til fordel for en anden mand.

- Det er min opfattelse, at drabet var planlagt.

- Han (den tiltalte, red.) var vred over, at hun ville skilles. Og han var i særdeleshed vred over, at hun havde fundet en ny kæreste, siger anklageren.

Hun kalder drabet for ualmindeligt groft.

Drabet skete, mens parrets tre mindreårige børn var til stede i lejligheden.

Faren er tyrkisk statsborger, og han står ifølge anklageren til en lang frihedsstraf og efterfølgende udvisning af landet.

Det er uvist, om han kan beholde forældremyndigheden over børnene. Det skal formentlig afgøres ved en særskilt retssag.

Sagen fortsætter onsdag eftermiddag med de afsluttende bemærkninger fra anklager og forsvarer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce