Annonce
Udland

Draghi spotter friske tegn på problemer for økonomien i EU

François Lenoir/Reuters
Chefen for ECB blev rost for at have reddet euroen af EU-parlamentarikere og af andre beskyldt for ulighed.

Chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB) blev mødt af en byge af spørgsmål i Europa-Parlamentet, efter at banken i forrige uge genstartede et omstridt opkøbsprogram og - igen - sænkede renten til historisk lavt niveau.

Og Mario Draghi, som optrådte i parlamentets økonomiudvalg for sidste gang, inden hans mandat udløber 31. oktober, havde foruroligende nyheder med.

- De seneste data og fremadrettede indikatorer, eksempelvis eksportordrer i fremstillingssektoren, viser ingen overbevisende tegn på, at væksten vil komme sig i nær fremtid, siger Draghi.

Det tipper i den forkerte retning, forklarer bankchefen. Der er sket en markant opbremsning i væksten.

Og det er ifølge Draghi værre, end banken forudså, da han i foråret sad over for udvalget i Bruxelles.

Frygten er, at en længere afmatning i fremstillingssektoren vil smitte af på andre sektorer. Indtil videre kan servicesektoren, som udgør kernen i de europæiske økonomier, holde skansen, konstaterer Draghi.

Roserne var mange, og dem med torne få, da Draghi svarede på spørgsmål fra medlemmerne af økonomiudvalget. Over en periode på otte år har han ifølge udvalgsformanden besvaret over 600 spørgsmål.

Høringen havde derfor karakter af et farvel og tak til italieneren, som fik en gave - et sølvfad - fra medlemmerne, hvoraf flere ville have taget et foto med bankchefen.

- Tak. Du har reddet euroen, lød det fra socialisten Pedro Silva Pereira fra Portugal i et ekko af flere kolleger.

Men blandt de mange takketaler lynede det også momentvis fra kritikerne.

Mario Draghi har fodret uligheden med centralbankens pengepolitik, lød et af de kritiske temaer. Han har været alt for ivrig ved seddelpressen, mener Philippe Lamberts fra De Grønne.

- Ingen kan beskylde dig for ubeslutsomhed. Du har druknet krisen i en tsunami af likviditet. Du har druknet det finansielle system i likviditet, siger Lamberts.

Gunnar Beck, en tysk parlamentariker fra Alternative für Deutschland, mener, at Draghi har ført en politik, der skaber ulighed, og at han gemmer sig bag påstande om, at den globale økonomi og brexit har gjort disse nødvendige.

- Du har printet flere penge, end nogen har gjort før dig, siger Beck og tilføjer, at "væksten alligevel er langsommere i eurozonen" end andre steder.

- Du gør de rige rigere, og du gør de fattige mere fattige, siger tyskeren.

Kritikken om ulighed har forfulgt ECB i årevis. ECB har afvist den med henvisning til en undersøgelse, som centralbanken har foretaget. Det gjorde Draghi også på mandagens møde.

Han fremførte omvendt, at ECB's pengepolitik, som bankrapporten viser, har ført til mindre ulighed.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Team Esbjerg

Dagens gode nyhed: Esbjergs håndbolddronnning laver ny aftale - derfor forlænger Estavana Polman

Annonce