Annonce
Udland

Draghi spotter friske tegn på problemer for økonomien i EU

François Lenoir/Reuters
Chefen for ECB blev rost for at have reddet euroen af EU-parlamentarikere og af andre beskyldt for ulighed.

Chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB) blev mødt af en byge af spørgsmål i Europa-Parlamentet, efter at banken i forrige uge genstartede et omstridt opkøbsprogram og - igen - sænkede renten til historisk lavt niveau.

Og Mario Draghi, som optrådte i parlamentets økonomiudvalg for sidste gang, inden hans mandat udløber 31. oktober, havde foruroligende nyheder med.

- De seneste data og fremadrettede indikatorer, eksempelvis eksportordrer i fremstillingssektoren, viser ingen overbevisende tegn på, at væksten vil komme sig i nær fremtid, siger Draghi.

Det tipper i den forkerte retning, forklarer bankchefen. Der er sket en markant opbremsning i væksten.

Og det er ifølge Draghi værre, end banken forudså, da han i foråret sad over for udvalget i Bruxelles.

Frygten er, at en længere afmatning i fremstillingssektoren vil smitte af på andre sektorer. Indtil videre kan servicesektoren, som udgør kernen i de europæiske økonomier, holde skansen, konstaterer Draghi.

Roserne var mange, og dem med torne få, da Draghi svarede på spørgsmål fra medlemmerne af økonomiudvalget. Over en periode på otte år har han ifølge udvalgsformanden besvaret over 600 spørgsmål.

Høringen havde derfor karakter af et farvel og tak til italieneren, som fik en gave - et sølvfad - fra medlemmerne, hvoraf flere ville have taget et foto med bankchefen.

- Tak. Du har reddet euroen, lød det fra socialisten Pedro Silva Pereira fra Portugal i et ekko af flere kolleger.

Men blandt de mange takketaler lynede det også momentvis fra kritikerne.

Mario Draghi har fodret uligheden med centralbankens pengepolitik, lød et af de kritiske temaer. Han har været alt for ivrig ved seddelpressen, mener Philippe Lamberts fra De Grønne.

- Ingen kan beskylde dig for ubeslutsomhed. Du har druknet krisen i en tsunami af likviditet. Du har druknet det finansielle system i likviditet, siger Lamberts.

Gunnar Beck, en tysk parlamentariker fra Alternative für Deutschland, mener, at Draghi har ført en politik, der skaber ulighed, og at han gemmer sig bag påstande om, at den globale økonomi og brexit har gjort disse nødvendige.

- Du har printet flere penge, end nogen har gjort før dig, siger Beck og tilføjer, at "væksten alligevel er langsommere i eurozonen" end andre steder.

- Du gør de rige rigere, og du gør de fattige mere fattige, siger tyskeren.

Kritikken om ulighed har forfulgt ECB i årevis. ECB har afvist den med henvisning til en undersøgelse, som centralbanken har foretaget. Det gjorde Draghi også på mandagens møde.

Han fremførte omvendt, at ECB's pengepolitik, som bankrapporten viser, har ført til mindre ulighed.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce