Annonce
Vejen

Dragonen Gejl var en del af voldsmonopolet

Dragonen Aksel Gejl med sin sorte hest på patrulje ved grænsen. Privatfoto
Frede Gejls far Aksel Gejl og hans beredne kompagni blev i maj 1920 sendt til Tønder for at hævde dansk suverænitet og i givet fald slå modstand ned. Den 100 år gamle historie har sikret Frede Gejl en deltagelse i Royal Run til sommer.

BRØRUP: Hvornår er en stat en stat?

Ja, det er ikke nok bare at hævde, at et geografisk område er en nation. Man skal også sætte magt bag ordene. Det hedder med et dramatisk ord "voldsmonopolet," og sådan et måtte Danmark opbygge i Sønderjylland, da befolkningen havde havde stemt ja til genforeningen i februar 1920.

I maj rykkede det danske militær så ind med krudt og kugler, og dermed havde Danmark sikret sig voldsmonopolet. Nogle folkeretseksperter mener, at selve genforeningen i virkeligheden var en realitet på det tidspunkt - og ikke først da kongen red over grænsen i juli 1920.

Soldaterne kom dels med skib til Sønderborg og dels ridende på hest. Blandt dragonerne fra Randers var Frede Gejls far, Aksel Gejl.

- Det er ikke, fordi han snakkede meget om det, men noget har har da fortalt. Nu forsøger jeg at hitte rede i hele hans historie, fortæller Frede Gejl. Han ligger blandt andet inde med sin fars soldaterbog og en række ældgamle fotos af dragonernes indtog i Sønderjylland og Tønder.

Annonce

Jeg kan huske flyene komme ind over landet den 9. april, og på et tidspunkt i krigen oplevede jeg et tysk jagerfly angribe allierede bombefly. En dag så vi et enormt opbud af fly, da omkring 1000 engelske bombefly og jagere var på vej til bombardementer i Tyskland. Og i dagene efter befrielsen stod vi og så de tyske soldater trave hjemad, og vi var i Kolding, da Montgomery kom kørende og blev modtaget af en kæmpe folkemængde.

Frede Gejl

Indtoget i Tønder

"Den 5. maj 1920 kunne danske tropper omsider rykke ind i Sønderjylland. Det var Sønderjysk Kommando. Allerede i april var de blevet indkaldt og opdelt i to bataljoner. Første bataljon skulle opholde sig i Sønderborg. Mens Anden bataljon blev fordelt mellem Haderslev, Tønder og Aabenraa.

Den 8. maj blev tropperne suppleret med en rytterstyrke fra Jydske Dragonregiment. Fra Østbanegården red rytterne gennem byen til Statsseminariet, hvor de blev indkvarteret. Hestene blev indtil videre opstillet rundt omkring på gæstgivergårdene i byen," kan man læse om indtoget i Tønder på hjemmesiden www.dengang.dk.

"Det skete på Tønder bys regning. Ifølge den danske indkvarteringslov var værtsbyen forpligtet til at skaffe plads til forsvarets rytterheste. Rytterstyrken skulle bistå grænsegendarmerne i bevogtningen af grænsen. Dragonerne var et meget festligt indslag i byens liv. De spredte glæde og stolthed i de danske kredse. I årene fremover deltog de i forskellige ridestævner, væddeløb og ringridninger.

Soldaterne liv i barakkerne var ikke særlig festligt. Der manglede både lys og vand. Krigsministeriet påtænkte at opføre en ny baraklejr på stedet. Men det var bystyret og handelslivet stærkt imod. Men det var svært at finde et sted, der ikke blev oversvømmet om vinteren. Først påtænkte man at etablere lejren syd for byen på byens markedsplads.

Rytterne havde en barak, og de to kompagnier havde hver to barakker. Kostforplejningen blev indrettet i telegrafstationen. Her blev der lavet mad i store jernkedler, opfyret af kul eller koks. En barak rummede spisestuer. Her var der plads til 200 mand, der alle sad ved 12–mands borde."

Bombefly

- Hvordan dragonerne kom fra Randers til Ribe, ved jeg ikke, men de red i al fald derfra hele vejen til Tønder. Det sjove er, at min farfar fulgte med - ikke på hest, men i toget. Så stod han af og modtog sin søn og dragonerne, når de nåede frem til den næste by.

Frede Gejls farfar voksede op en gård i Hundebøl. Han rejste som 16-årig til Danmark for ikke at blive tysk soldat, og i 1884 købte han gården "Skovminde" i Langeskov ved Brørup og giftede sig året efter. Her havde dragonen Aksel sin barndom. Han købte en ejendom i Københoved, hvor den nu 83-årige Frede Gejl som dreng oplevede krigen.

- Jeg kan huske flyene komme ind over landet den 9. april, og på et tidspunkt i krigen oplevede jeg et tysk jagerfly angribe allierede bombefly. En dag så vi et enormt opbud af fly, da omkring 1000 engelske bombefly og jagere var på vej til bombardementer i Tyskland. Og i dagene efter befrielsen stod vi og så de tyske soldater trave hjemad, og vi var i Kolding, da Montgomery kom kørende og blev modtaget af en kæmpe folkemængde.

- I skolen var vi meget opmærksomme på, at vi var sønderjyder. Hvert år på våbenstilstandsdagen den 11. november var alle eleverne med på kirkegården, hvor der blev lagt kranse ved mindesmærket for de dansksindede soldater, som blev dræbt i første verdenskrig.

Og efter skoletid gik der en lille frihedskæmper op i den bette Frede og hans kammerater. Om aftenen gik de op til den tyske pansergrav, der var ved at blive bygget ved Dover, og fik nogle af siderne til at skride sammen.

- Og jeg husker tydeligt den 4. maj. Vi lyttede til BBC og hørte fredsbudskabet, og så løb vi over til en nabo, hvor vores forældre var på besøg. De havde også hørt det og kom løbende den anden vej, så vi mødtes der midt på marken. Det glemmer man aldrig.

Den 83-årige Frede Gejl arbejder på at samle puslespillet om sin fars tid som dragon i Tønder ved genforeningen i 1920. Foto: Steen Rasmussen

Løber med Frederik

Siden blev Frede Gejl selv soldat. Den sidste halvdel af sin 16 måneder lange karriere som en del af voldsmonopolet var han stationeret på Tønder Kaserne. Bagefter kom han i lære som elektriker, tog elinstallatøreksamen i Sønderborg og blev selvstændig i Brørup.

I dag holder han sig i form blandt andet med løb, og sammen med familien skal han deltage i kronprinsens Royal Run i Sønderborg. Det var ellers lige ved at gå i vasken, for der var udsolgt, da han meldte sig til, men så skrev han hele sin fars og sin egen historie om tilknytningen i Sønderborg, Tønder og Sønderjylland, og den kunne arrangørerne ikke stå for. Der blev fremtryllet de nødvendige billetter til familien Gejl i en hemmelig skuffe.

Nu gælder det bare om at holde sig i bevægelse til det kongelige løb til sommer.

Som befalingsmand havde Frede Gejl lov til at gå med handsker under paraden i Tønder i slutningen af 50'erne. De menige måtte klare kulden. Privatfoto
Dragon Aksel Gejl.
Indtoget i Tønder. Fra Aksel Gejls fotoalbum
Fra Aksel Gejls fotoalbum.
Kronprins Frederik og arveprins Knud. Billedet fra Aksel Gejls fotoalbum stammer muligvis fra genforeningsfesten i juli 1920.
Overalt var der opstillet æresporte. Fra Aksel Gejls fotoalbum
Dragonerne på vej sydpå. Fra Aksel Gejls fotoalbum.
Indtoget i Tønder. Fra Aksel Gejls fotoalbum
Fra Aksel Gejls fotoalbum.
Dragon Aksel Gejl.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Annonce