Annonce
Vejen

Drama før skolestart: Børnelokker ville påkøre skoledreng

Brørup Skole informerede onsdag formiddag om den dramatiske hændelse, hvor en dreng i 3. klasse blev kontaktet af en børnelokker på vej til skole. Manden, som var i bil, forsøgte efterfølgende at køre drengen ned. Arkivfoto
En dreng fra 3. klasse på Brørup Skole blev onsdag morgen kontaktet af en ukendt mand i en bil. Manden ville lokke drengen ind i bilen, og da drengen nægtede, forsøgte manden at køre ham ned.

BRØRUP: En dreng fra 3. klasse på Brørup Skoles afdeling på Byagervej blev onsdag morgen klokken 7.35 kontaktet af en ukendt mand i en bil.

Drengen cyklede i skole, og på Byagervej blev han standset af den mandlige bilist, som forsøgte at lokke ham ind i bilen ved at tilbyde ham noget slik.

Drengen sagde nej tak og cyklede, så hurtigt han kunne, videre, hvorefter bilisten forsøgte at køre ham ned og snittede drengens ene cykelhjul med bilen.

Drengen nåede i sikkerhed på skolen, hvor han henvendte sig til Jesper Bendixen, som er leder af Brørup Skoles afdeling på Byagervej.

Skolen reagerede ved straks at melde episoden til politiet, hvorefter skoleleder Helle Lauridsen skrev om hændelsen på forældreintra og opfordrede forældrene til at sikre, at børnene ikke bliver bange for at komme i skole.

Annonce
Heldigvis er Brørup jo et lokalsamfund, hvor man står sammen i både gode og dårlige tider, så jeg er sikker på, at skolen og forældrene vil stå stærkt sammen efter det her.

Helle Lauridsen, skoleleder i Brørup

Vi må stå sammen

- Jeg er som skoleleder ikke chokeret over hændelsen, for der er flere skoler, som har meldt om episoder, hvor der er observeret mistænkelige biler tæt på skolebørn, så det er en kalkule, vi er nødt til at tage med omkring det at drive skole. At bilisten er så insisterende, at han ligefrem forsøger at køre drengen ned bagefter, er meget bekymrende, men heldigvis er Brørup jo et lokalsamfund, hvor man står sammen i både gode og dårlige tider, så jeg er sikker på, at skolen og forældrene vil stå stærkt sammen efter det her og sikre, at børnene fortsat kan føle sig trygge, når de skal i skole, siger Helle Lauridsen.

Hun oplyser, at de lærere, som i forvejen hjælper skolepatruljen på Byagervej, fremadrettet vil holde et vågent øje med, hvilke biler der kører omkring skolen, og hun forventer, at politiet, som i forvejen holder øje med en legeplads ved skolen, hvor unge mødes efter skoletid, også vil være ekstra opmærksom på, hvem der færdes omkring skolen og hvorfor.

- Problemet er, at sådan en hændelse kan ske på alle tider af døgnet og ikke kun, mens skolen er åben, påpeger skolelederen i Brørup.

En hvid Suzuki

Drengen i 3. klasse, som måtte cykle for livet onsdag morgen, kunne ved ankomst til skolen ikke give et signalement af den mandlige bilist. Han kunne heller ikke huske, hvilken farve bilen havde. Det kunne han til gengæld senere på dagen. Han har oplyst, at der var tale om en hvid Suzuki, ført af en mand på cirka 40 år, som ikke har ret meget hår på hovedet. Bilisten befandt sig ved Violvej/Anemonevej.

Drengen valgte onsdag at gennemføre skoledagen trods den voldsomme start og blev onsdag eftermiddag hentet af sine forældre, som af skolen naturligvis er blevet informeret om den dramatiske hændelse.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Udsigt til lang valgkamp: Socialdemokrater og Venstre i strid om integration

Ikke meget kan som diskussioner om integration, udlændinge, og hvad dertil hører, splitte en forsamling. Det gode selskab, en familiefrokost. Eller som det kunne konstateres i denne uge, da to års arbejde fra en række mennesker, der havde sagt ja til at sidde i et politisk underudvalg, blev kasseret: Samme periodes nogenlunde ro i byrådet kan være forbi. I Socialdemokratiet er man i hvert fald ikke i tvivl. Valgkampen frem mod kommunalvalget i 2021 er skudt i gang. Det var et såkaldt 17-4-udvalg, der havde fået til opgave at komme med forslag til en integrationspolitik i Aabenraa Kommune. Arbejdet og konklusionerne blev gjort færdige lige før jul, men i denne uge besluttede et flertal i arbejdsmarkedsudvalget at smide udspillet i skraldespanden. Det flertal bestod af Venstre og Dansk Folkeparti. Integrationspolitik hører ikke til de politiske livretter i Dansk Folkeparti, der ikke ser integration som et mål, men hellere vil sende udlændinge ”hjem”. Og hos Venstre havde man nogle helt andre interesser end succes for benævnte udvalg. Lyder den socialdemokratiske konklusion vel at mærke. FORMANDEN FOR UDVALGET var nemlig Erik Uldall Hansen. Han blev af Socialdemokratiet så sent som i efteråret udpeget som borgmesterkandidat ved kommunalvalget i 2021 – og socialdemokraterne var ikke sene til at mene, at det mest af alt lignede et koordineret angreb på netop Uldall Hansen. Underforstået at ved at erklære konklusionerne fra udvalgsarbejdet ubrugelige ville Venstre vise, at Erik Uldall Hansen ikke har evner til at lede et byråd, når han end ikke er i stand til at få et underudvalg til et udvalg til at fungere. Signe Bekker Dhiman, en anden socialdemokratisk repræsentant i 17-4-udvalget, er vred. I et læserbrev i JydskeVestkysten skrev hun blandt andet: ”På den måde at smide to års arbejde under Venstres valgkampbus finder jeg simpelthen usmageligt (…)” ANDRE UDVALGSMEDLEMMER RETTER skytset mere imod Venstre-manden Chresten Hedegaard. Han sidder ganske vist ikke i byrådet, men med sin placering i Høje Kolstrup Bydelsråd forsømmer han sjældent nogen lejlighed til at fortælle, hvor dårligt det efter hans opfattelse går med integrationen på netop Høje Kolstrup. Og det skønt bydelen ikke længere hverken er på den officielle ghettoliste eller på den liste, der tæller særligt udsatte boligområder i landet. Som han skrev i en mail til JydskeVestkysten fredag som begrundelse for at træde ud af 17-4-udvalget, lige inden dets arbejde blev gjort færdigt før jul: ”Helt grundlæggende efterlyste jeg f.eks. konkrete oplysninger om migranter/flygtninges nationalitet, køn, alder, uddannelse, aktivering, beskæftigelse, bosætning osv.” Man skal ikke kende meget til politik for at vide, at der i disse linjer ligger et ønske om at vise, at udlændingene på Høje Kolstrup fortsat udgør et problem, på trods af at de officielle lister altså fortæller en anden historie om bydelen. DET HØRER MED til den samlede fortælling, at selv hos Socialdemokratiet var begejstringen over 17-4-udvalgets konklusioner til at overse. Eller som Kim Brandt, næstformand i arbejdsmarkedsudvalget, konstaterede forleden: - Der var ting i oplægget, der skulle skærpes, men der var ingen grund til at forkaste det. Det blev det. Og på onsdag, når byrådet mødes igen, kan kampen så fortsætte. FLERTALLET IMOD INTEGRATIONSPOLITIKKEN består, medmindre Venstres Thomas Juhl skulle foretage endnu en politisk U-vending. Som medlem af 17-4-udvalget var han med til at forfatte integrationsudspillet. Alligevel lykkedes det ham at indtage den stik modsatte position i arbejdsmarkedsudvalget, hvor han han sammen med de to øvrige Venstre-medlemmer og udvalgsformand, viceborgmester Ejler Schütt (DF) var en del af den kvartet, som rev udspillet i stykker. Også hos Dansk Folkeparti må de have haft deres diskussioner. Partiets lokalformand, Ida Smed, har som medlem af 17-4-udvalget taget sit ansvar for integrationsudspillet, som hendes viceborgmester til gengæld ikke brød sig om. Onsdagens byrådsmøde bliver ikke just uinteressant. GOD WEEKEND

Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Annonce