Annonce
Kultur

Drama indrammet af Grønlands storslåede natur

Mads Peder Nordbo. Foto: Politikens Forlag

Bøger: Det er en fantastisk historie, Mads Peder Nordbo i disse år langsomt, men ubønhørligt strikker sammen, hvor sager som grønlandsk mytestof, krænkede personers ønsker om hævn, medicinske eksperimenter og spørgsmålet om, hvem der skal bestemme over Grønland, udgør hovedingredienserne.

“Kvinden med dødsmasken” er tredje bind i Nordbos serie, hvor journalist Matthew Cave og kvinden uden hud, Tupaarnaq, er de centrale rollehavere, og selv om forlaget bedyrer, at bindet kan læses uafhængigt af de to foregående, må en forbrugsoplysning være på sin plads: Det scenarie, der udfoldes i “Kvinden med dødsmasken”, er så kompliceret, at forudsætninger er uundværlige.

Så der er ingen vej uden om at lægge ud med de to foregående bind.

Romanens forløb udløses af fundet af en myrdet mand i en forladt bygds brønd. Alt tyder på, at mordet er udført af en kvinde, der er død for flere år siden. Så er mystikken på plads, og Mads Peder Nordbo indrammer de mange begivenheder i den grønlandske natur, som det hele udfolder sig i.

Har man som jeg svært ved helt at lade sig overbevise af Nordbos noget kringlede og fantasifulde handlingsforløb, kan man uskrømtet glæde sig over forfatterens evne til at få den grønlandske natur til at fremstå skarpt for læseren. Mads Peder Nordbo: ”Kvinden med dødsmasken”. 336 sider. Politikens Forlag

Annonce
Mads Peder Nordbo. Foto: Politikens Forlag
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Annonce