Annonce
Aabenraa

Dramatisk stigning: Antallet af hjemløse fordoblet på få år

Antallet af hjemløse i Aabenraa Kommune er steget voldsomt de seneste to år. Foto: Scanpix.
På landsplan er antallet af hjemløse faldet, men det gælder ikke i de sønderjyske kommuner. I Aabenraa blev der registreret 27 hjemløse i 2017, mens tallet i år er steget til 65.

AABENRAA: Set som helhed er der grund til optimisme, når det gælder hjemløshed i Danmark. De seneste tal fra Vive - det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, viser nemlig en stagnation i antallet af hjemløse.

Men det gælder ikke i Sønderjylland.

Her er antallet steget i alle fire kommuner sammenlignet med den opgørelse Vive lavede i 2017. Værst ser det ud i Aabenraa Kommune, hvor der blev registreret 27 hjemløse i 2017, men i år er tallet steget til 65.

I Sønderborg, som er en noget større by, er tallet steget fra 35 til 45 i perioden fra 2017 til 2019.

Annonce

Hvert andet år

Vive - det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd - opgør antallet af hjemløse hvert andet år. Det sker ved, at offentlige myndigheder og sociale tilbud udfylder et spørgeskema for hver hjemløs person, de er i kontakt med eller har kendskab til.
Derefter indsamler og bearbejder Vive materialet for blandt andet at kunne se udviklingen i alder, køn, etnisk baggrund, social profil og geografisk fordeling af de hjemløse.

Opmærksom

Karsten Meyer Olesen (S), der er formand for Aabenraa Kommunes socialudvalg, er godt klar over, at hjemløshed er et stigende problem i lokalområdet.

- Vi har sat fokus på området, men det er ikke nemt at sætte ind - blandt andet fordi der er rigtigt stor forskel på hjemløse. De er en meget broget skare, og udfordringen er at finde ud af, hvilket behov, de enkelte har, siger han.

- Det er som oftest ikke alene det at stå uden bolig, der er problemet. Hjemløse er alt fra stofmisbrugere til folk, der har spillet alle deres penge op og er blevet smidt ud af konen, siger Karsten Meyer Olesen.

- Vi vil meget gerne se på, hvad man har gjort i andre kommuner for at komme hjemløsheden til livs. Måske er der nogle erfaringer, vi kan bruge.

Årsager

Ifølge Karsten Meyer Olsen kan en af årsagerne til den stigende hjemløshed være, at samfundet som helhed de senere år har brugt pisken i stedet for guleroden overfor de borgere, der står udenfor arbejdsmarkedet.

- En anden grund kan være, at livet som hjemløs i København og andre større byer er blevet meget barsk, og man derfor søger tilbage til der, hvor man oprindeligt kommer fra, siger han.

Socialudvalgsformanden peger på, at det meget ofte er psykiske problemer, der spiller ind og understreger, at der derfor skal samarbejdes med det lokalpsykiatriske center i Bjerggade.

Vive, der står bag undersøgelsen af antallet af hjemløse, deler de hjemløse i forskellige grupper. Der er dem, der bor på herberg, dem, der sover hos venner og bekendte, og så er der dem, der er henvist til gaden. Rapporten fra Vive siger ikke noget om fordelingen af hjemløse i Aabenraa Kommune indenfor de tre grupper.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce