Annonce
Kolding

Dramatisk topopgør i Skive

Kristian Kirkegraad med driblinger mod Skive IK's mål Foto: Kolding IF Fodbold

Kolding IF skulle forsøge og hente point mod 2. divisions nummer 1 i en svær udekamp mod Skive IK. Opgaven blev også en for stor mundfuld da koldingenserne tabte med 1-0 i det, som blev til et dramatisk opgør helt til det sidste.

De indledende minutter satte Skive Kolding under pres. Flere store muligheder åbnede sig for Skive, blandt andet et sprak ude fra feltet, som lige blev rettet en smule af, men Jens Rinke var klar med en hurtig fodparade. Der skulle ikke gå længe før Skive bragte sig foran med 1-0. Et godt frispark fra Mads Schäfer ramte en helt fri Magnus Jensen inde foran mål og scorede med stor sikkerhed.

Kolding fik heller ikke efter scoringen deres spil til at hænge sammen. De fleste af afleveringerne var upræcise og de store målchancer udeblev for koldingenserne. Skive forsatte ufortrødent deres pres på Kolding og kunne gentagende gange havde bragt sig yderligere foran.

Anden halvleg startede bedre for Kolding, hvor de kom ud med gode offensive takter. Det ledte til en god mulighed for Kolding angriberen Rune Nautrup, men tæt inde under mål falder angriberen til jorden. Dommeren vurderede hændelsen som film og udløste et gult kort til Rune Nautrup.

Der manglede kvalitet i Kolding afslutninger når de endeligt besøgte modstanderens banehalvdel. Mulighederne var der få af og dem som Kolding spillede sig frem til manglede skarphed i afslutningerne. I de døende minutter fik Kolding en gylden mulighed. Hånd på bolden i Skrives målfelt gav Kolding straffespark helt til sidst. Rune Nautrup stod med ansvaret for at sende bolden de sidste elleve meter ind. Han placerede bolden midt i målet, som blev reddet af Skives målmand. Kampen endte 1-0 til Skive IK og fastholder derfor førstepladsen.

Kolding IF skal spille igen lørdag den 1. juni, hvor de på hjemmebane møder deres nærmeste forfølger i oprykningsspillet Brabrand.

Skive IK – Kolding IF 1-0 (1-0)

Fodbold, 2. Division, Herrer

Mål for begge hold: Magnus Jensen (13.)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce