Annonce
Indland

Antallet af skilsmisser faldt drastisk i 2019

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Det er ikke til at sige, om nye skilsmisseregler har spillet en rolle i fald på omkring 30 procent.

Langt færre blev skilt i 2019 end året før, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens der i 2018 var 15.034 skilsmisser, var der i 2019 10.530. Det er et fald på 30 procent.

Annonce

Der blev fra 1. april 2019 indført nye regler for skilsmisser i Danmark. Her blev det blandt andet et krav, at ægtepar med børn skulle gennem en refleksionsperiode på tre måneder, inden en skilsmisse realiseres.

Men ifølge Danmarks Statistiks tal er det dog ikke til at tyde i tallene, om det er de nye regler, der er bag det store fald.

- Det laveste antal skilsmisser i 2019 var 663 i februar måned, og det er ligeledes i februar måned, at det største fald i forhold til året før ses, skriver Danmarks Statistik.

Det er altså før, at de nye regler er trådt i kraft. Generelt er faldet spredt nogenlunde ligeligt på året. Der er altså ingen direkte sammenhæng mellem de nye regler og et fald.

Faldet ses både hos par med og uden børn.

Skilsmisser blandt par med børn er hyppigst, når det yngste barn er omkring fem år. Herfra falder andelen af skilsmisser, i takt med at det yngste barn bliver ældre.

Der er også sket et fald i antallet af vielser, men det fald er ikke nær så stort som antallet af personer, der er blevet skilt.

Mens kærligheden har trange kår for nogle par, kan en rekordstor andel af en af de ældre generationer fejre diamantbryllup.

4100 par kunne for 60. gang ønske hinanden god bryllupsdag. Det er flere par end nogensinde før, og det svarer ifølge Danmarks Statistik til hvert ottende par, der blev gift i 1959.

Igen i 2019 blev stort set hver tredje vielse foretaget i en kirke.

Danmarks Statistik noterer dog, at der er sket en udvikling i antallet af kirkelige vielser mellem to kvinder.

Tidligere har andelen af kirkelige vielser mellem to personer af samme køn været lavere end blandt par med forskelligt køn. Men for par med to kvinder er den forskel i 2019 dybest set væk.

Til gengæld er det stadig kun hver femte par med to mænd, der får en kirkelig vielse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Annonce