Annonce
forside

Driftsleder advarer: Juleanden skaber fed fest for rotterne

Rotterne glæder sig også til juleaften. Alt for mange hælder nemlig fedtet fra juleanden og flæskestegen ned i afløbet, og det tiltrækker rotterne. Arkivfoto

Rotterne glæder sig også til juleaften. Alt for mange hælder nemlig fedtet fra juleanden og flæskestegen ned i afløbet, hvor det skaber propper og føde til rotterne. Det giver samtidig arbejde til slamsugerne i dagene efter juleaften.

Esbjerg: Julemaden giver ikke kun mennesker forstoppelse. Kloakker og rensningsanlæg lider også under de store mængder fedt, der løber af flæskestegen og anden juleaften. Mange vælger nemlig at hælde fedtet i køkkenvasken, og dermed risikerer man ikke alene, at det skaber propper, så spildevandet ikke kan løbe væk.

Risikoen er også at skabe en fest for kvarterets rotter, som kan spise sig tykke og fede i størknet fedt fra julemaden.

- Jo mere fedt, der ryger ned i kloaksystemet, desto flere rotter bliver der lokket til. Og jo mere rotterne har at leve af, desto flere bliver der af dem, siger Finn Vejen Mathiasen, driftsleder, Din Forsyning.

Han opfordrer i stedet til at hælde fedtet i en skål eller mælkekarton, hvorefter det kan bortskaffes med dagrenovationen.

- Personligt gør vi det hjemme hos mig, at vi hælder det i en tom mælkekarton og tilsætter nogle frø, og så hænger vi det på et træ som foder til fuglene. Det er to fluer med et smæk, siger driftslederen.

Han husker blandt andet en skrækhistorie fra London for et par år siden, hvor myndighederne i ni uger knoklede med at fjerne et kæmpe 250 meter langt og 130 ton tungt fedtbjerg blandet med vådservietter, bleer og kondomer fra verdensmetropolens kloakker.

Fem gode råd

1. Undgå fedt i vaskenFedt bør ikke hældes i køkkenvaskens afløb. I stedet kan man hælde det over i en mælkekarton og lade det køle, så det kan komme i skraldespanden. Panden tørres af med køkkenrulle inden opvasken, så al fedtet bliver smidt ud.

2. Glæd fuglene

Fedtet kan også blandes med f.eks. solsikkekerner. Når det er størknet, kan det gives til fuglene. Husk her at hænge det, så mus og rotter ikke kan komme til det.

3. Kun vand i afløbet

Hæld ikke andet end vand i afløbet. Du kan naturligvis stadig hælde vandet fra kartoflerne i vasken, men som hovedregel skal der kun vand i køkkenvaskens afløb.

4. Kogende vand løsner

Er skaden sket, og fedtet har stoppet dit afløb, så hæld en omgang kogende vand i. Man kan eventuelt supplere med lidt opvaskemiddel, men der er ikke grund til at ty til kemi, da det ikke virker bedre, men derimod er mere skadeligt for miljøet.

5. Prøv med en svupper

Virker det ikke med kogende vand, så prøv med en svupper. Fyld køkkenvasken halvt op med vand, dæk overløbshullet med tape eller hold tæt med en fugtig klud. Sæt derefter svupperen over afløbet og pump kraftigt op og ned. Gentag, hvis det ikke hjælper. Ellers må du skille vandlåsen ad. Det er sjældent fedtproppen sidder længere ude i systemet.

Slamsugeren kommer

Så slemt bliver det aldrig i Esbjerg Kommune, men Finn og kollegerne ved Din Forsyning oplever hvert år, hvordan kloaksystemet, pumpestationer og rensningsanlæg påvirkes af ophobning af fedt i systemet.

- Det bygger sig langsomt op, og lige pludseligt stopper det til. Sker det på egen grund, må man selv løse problemet, mens vi tager os af problemerne i hovedledningsnettet, hvor det i sidste ende er os alle sammen, forbrugerne, der kommer til at betale, siger Finn Vejen Mathiasen, der også oplever en række andre forhold, der sætter prop i systemet.

- Mange danskere har en dårlig vane med at skylle vådservietter, vatpinde og klude ud i toilettet. Det stopper også vores afløb og kloakkerne, siger han.

Julefedt i afløbet skaber imidlertid ikke bare fest hos rotterne. Også byens slamsugere får typisk mere at lave efter juleaften, når de bliver kaldt ud for at spule og rense kloakker og afløb. En af dem er Byens Kloak Service.

- Det er ingen hemmelighed, at det giver ekstra arbejde til os, når folk hælder deres fedt ned i køkkenvasken. Og nogle gange bliver vi også nødt til at skille hele systemet ad for at få bugt med en prop, forklarer Jimmie Jensen, indehaver af Byens Kloak Service.

Annonce
Aabenraa For abonnenter

Byen kommer tættere på: Faxe Kalk er bekymret for udviklingen på havnen

Danmark

Onsdagens coronatal:overblikket over epidemiens udvikling

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev

Tyskerne er tossede med sønderjysk liebhaveri: Ejendomsmægler oplever stigning på 350 procent

Kolding For abonnenter

Beboere i landsby er bekymrede og retter kritik af botilbud efter brand: De tager ikke vores klager alvorligt

Navne For abonnenter

Lars Koch Hertel var læge i Christiansfeld i mere end 30 år: Nu er han død 71 år gammel

Erhverv For abonnenter

Vognmand kæmpede for at holde lastbiler på vejen: Nu har mangel på chauffører tvunget ham til at sælge 15 lastbiler

Kommuner til atomaffald efterlyses: Hvem melder sig frivilligt?

Varde For abonnenter

Han lægger historier på Facebook flere gange om dagen – men åbenheden dækker over en stor lukkethed

Kolding For abonnenter

Andrea fik sit store gennembrud i Retfærdighedens Ryttere: Nu spiller hun med i ny stor Netflix-serie

Thomas kørte i sin fars hjulspor: Boede i lastbil i to og et halvt år

Haderslev

Hesteavler frifundet i forældet straffesag: Snød banken for 700.000 kroner i hestehandel

Storfisker er træt af hetz og sælger mange fiskekvoter

Sønderborg

Venstre vil tage statsministeren på ordet: - Vi skal turde frigøre folkeskolerne i Sønderborg

Team Esbjerg For abonnenter

Team Esbjerg floppede: En helt igennem sjasket præstation

Team Esbjerg

Se videoanalyse: En sløv præstation - Team Esbjerg smed dyrebart point i topstriden

Annonce