Annonce
Indland

Driftsudgifter på Lindholm vil være 1,8 millioner per udlænding

Inger Støjberg (V) mener, at det er alle pengene værd, når regeringen og Dansk Folkeparti vil bruge trekvart milliard kroner på at bygge og drive et nyt udrejsecenter på øen Lindholm.

Finansministeriets tal viser, at det vil koste 1,8 millioner årligt pr. beboer på udrejsecentret Lindholm.

Det bliver ikke billigt, når udlændinge på tålt ophold og kriminelle, udvisningsdømte asylansøgere fra og med 2021 skal indkvarteres i et nyt udrejsecenter på øen Lindholm mellem Sjælland og Møn.

Finansministeriet har ifølge Information fremlagt beregninger for driftsudgifterne til centret. De beløber sig til 225 millioner kroner årligt - foruden etableringsudgifterne på 210 millioner kroner.

Det svarer til 1,8 millioner kroner pr. beboer ved maksimal belægning.

Det er en del højere end prisen på det eksisterende udrejsecenter ved Kærshovedgaard i Midtjylland.

Her kalkulerer man med en årlig udgift på 250.000 kroner per beboer plus udgifter til den ekstra politiindsats i området.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) siger dog i forbindelse med et samråd om netop Kærshovedgaard tirsdag, at pengene efter hendes mening er givet godt ud.

- Jeg står fuldt ud inde for udgifterne til centret til Lindholm.

- Det er rimeligt, fordi vi skal have styr på de mennesker. Der er ingen, der kan være tjent med, at vi skal have disse mennesker rendende rundt, siger hun.

Når Støjberg mener, at Lindholm er en bedre placering til et udrejsecenter, handler det om, at man her har de bedste betingelser for at holde øje med beboernes gøre og laden.

Kombineret med højere straffe for ikke at overholde overnatnings- og meldepligten skulle det også gerne betyde, at behovet for at huse afviste udlændinge bliver mindre.

- Det skal ikke være rart at komme til et udrejsecenter. Hvis man er blevet udvist eller afvist, skulle man gerne beslutte sig for, at det ikke er et sted, man har lyst til at blive, siger Inger Støjberg.

Når centret på Lindholm står færdigt og er klar til at modtage de første beboere i andet halvår af 2021, er der plads til 100 beboere. Der vil desuden være en ekstra buffer på 25 pladser.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce