Annonce
Indland

Dronning Margrethe: Invitationen til Trump står ved magt

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Den amerikanske præsident er fortsat velkommen til at besøge Danmark på statsbesøg, siger dronning Margrethe.

Selv om den amerikansk præsident, Donald Trump, aflyste et ellers planlagt statsbesøg i Danmark, må han gerne lægge vejen forbi en anden gang.

Dronning Margrethes invitation til Trump står nemlig ved magt, fortæller hun på et pressemøde.

- Det kan jo ske, at man bliver nødt til at aflyse et besøg, og så må man se, om det bliver gentaget senere.

- Jeg regner med, at det snarere bliver, at han siger: "Nu kan jeg godt", fordi invitationen står ved magt, siger dronning Margrethe.

Det var meningen, at den amerikanske præsident skulle have besøgt Danmark 2.-3. september.

Besøget blev aflyst knap to uger inden det ventede visit, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) afviste at diskutere et muligt salg af Grønland med Trump.

Den bratte afvisning fra USA kom bag på både kongehuset og Mette Frederiksen.

- Jeg synes, det er ærgerligt, og jeg er selvfølgelig også overrasket, sagde statsministeren blandt andet.

Forholdet mellem Danmark og USA er dog stadig godt. Det slog Mette Frederiksen fast nogle dage efter aflysningen, hvor hun fortalte, at hun og Trump havde haft en konstruktiv telefonsamtale.

Selv om præsidenten sagde nej til at komme på det planlagte besøg i begyndelsen af september, smækkede han ikke døren i over for et fremtidigt visit.

Han ville "udsætte mødet til et andet tidspunkt", skrev Trump blandt andet på Twitter 21. august, hvor det danske besøg blev droppet.

Hvor lang tid der skal gå, før Danmark kan vente et statsvisit fra Trump, har præsidenten ikke løftet sløret for.

/ritzau/

Annonce
Den citerede artikel fra TV2
Carsten Rehder/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Covid 19: Lad os nu bare få ro på

I Italien er syv personer døde af covid 19 også kaldet coronavirus. Omkring 300 er smittet. Også i Storbritannien er der smittede og så at sige på vores dørtrin er der mistanke om et tilfælde i Hamborg. På Tenerife er danskere i isolation på et hotel, efter en italiensk gæst åbenbart har bragt smitten med sig.På den baggrund er det sandsynligt, at smitten kan nå os. Er det en alvorlig situation? Ja, bestemt. Men der er ikke tale om en katastrofe.Det indtryk kunne nemt opstå, hvis man kaster et blik på børserne. De danske aktier har haft de største kurstab i årevis. På de internationale børser er billedet det samme.Kursfaldene er ikke noget bevis på faren fra covid 19, men bekræfter blot, at Mogens Lykketoft havde ret, da han i sin tid og med noget grovere ord konstaterede, at finanssektoren var befolket af sensitive sjæle.Covid 19 er en ny sygdom. Derfor har vi ikke noget naturligt immunforsvar, ligesom det foreløbig kun er en påstand, at Kina skulle have udviklet en vaccine.Men med alle disse forbehold er coronavirus slet og ret influenza. Den sygdom er bestemt ikke til at spøge med. Således døde godt 1600 danske af influenza i sæsonen 2017/2018.For hver af disse afdøde og deres pårørende var der tale om en tragedie. Men influenzadødsfaldene har vi år efter år, uden det udløser panik endsige styrtdyk på børserne.En angstprovokerende kendsgerning er, at vi alle på et tidspunkt skal dø. Den gode nyhed er, at der kun er ringe sandsynlighed for, at coronavirus koster os livet.I sygdommens epicenter, Kina, er omkring 80.000 med sikkerhed smittet, og knap 3000 dødsfald er officielt registreret. Det svarer til en dødelighed med rigtig mange nuller på førstepladsen i procenten af døde i forhold til Kinas enorme befolkning på næsten 1,4 milliarder mennesker. Selv hvis mørketallet i antallet af døde er tre, fire eller endog ti gange højere, er regnestykket det samme.Det er således ikke den sorte død, der hærger. Lad os være vagtsomme, men ikke paniske.

Annonce