Annonce
112

Dronning og statsminister mindes Genforeningen med teatergalla

Dronning Margrethe deltager i en gallaforestilling på Det Kongelige Teater, der skal markere Genforeningen i Sønderjylland i 1920. Arkivfoto: Maria Tuxen Hedegaard
En gallaforestilling i Det Kongelige Teater skal markere Genforeningen med Sønderjylland i 1920.

Dronning Margrethe og statsminister Mette Frederiksen (S) samt dele af regeringen markerer 100-året for Genforeningen med en gallaforestilling i Det Kongelige Teater.

Det finder sted 10. januar og får desuden deltagelse af ministerpræsidenten i Slesvig-Holsten, folketingsmedlemmer og en lang række af de danskere og tyskere, der er engagerede i sagen.

- Genforeningen er en historisk begivenhed, som ikke skete med krig og vold, men derimod ved en fredelig folkeafstemning. Den måde at løse grænsestriden på tjener stadig i dag som et forbillede, siger Mette Frederiksen i en pressemeddelelse.

Genforeningen af Sønderjylland med Danmark i 1920 blev muliggjort af Tysklands nederlag i Første Verdenskrig. Genforeningen stod klar efter en folkeafstemning i de berørte områder, og grænsen ved Kongeåen blev ændret til den nuværende.

Efter krigen 1864 tabte Danmark de tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg, der kom til at indgå i Det Tyske Kejserrige, der dannedes i 1871. Sønderjylland, det oprindelige navn på hertugdømmet Slesvig, blev tabt, og den dansk-tyske grænse kom til at løbe lige syd for Kolding.

- Samtidig er Genforeningen et billede på det stærke ogtillidsfulde samarbejde, der er i grænselandet mellem Danmark og Tyskland samt mellem dansk- og tysksindede i det hele taget. Jeg ser frem til at markere denne vigtige begivenhed i vores historie, siger Mette Frederiksen. /ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Billund

Åbent hus om byudvikling i Billund

Annonce