Annonce
Kolding

Dronningebesøg og folkefest: I dag kigger hele Danmark mod Kolding

Claudia Bøje Hansen og Lisbeth Johnsen er ved at lægge sidste hånd på den blomsterkrone, som pryder springvandet, når den kongelige familile i dag kommer på besøg på Koldinghus. Claudia er blomsterdesigner, så det er hende, der har udtænkt udsmykningen, som er lavet i lilla nuancer. - Gennem tiderne har lilla altid været forbundet med royalitet, adelighed og prestige, siger Claudia Bøje Hansen som begrundelse for sit valg. Foto: Søren Gylling

Kolding står på den anden ende, når byen og slottet i dag fejrer sit 750 års jubilæum. Dronningen og hendes to søstre ankommer til festlighederne med Kongeskibet Dannebrog, der lægger til kaj i inderhavnen.

Kolding: Når du tænder for dit tv eller din radio i dag, så bliver det svært at komme uden om fejringen af Kolding og Koldinghus' 750 års jubilæum. Samtlige tv-stationer med nyhedsdækning har sat kurs mod postnummer 6000, og det samme har i øvrigt en lang stribe af de ugeblade, der har tradition for at følge kongefamilien ganske tæt.

Årsagen er, at det kommer til at gå ganske usædvanligt for sig, når dagens jubilæumsfest begynder at rulle. Det er nemlig et særsyn, at dronning Margrethe følges med sine to søstre, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie, på et officielt besøg.

Tilmed ankommer det royale trekløver med Kongeskibet Dannebrog, der lægger til kaj ved inderhavnen i Kolding omkring klokken 9. Det er den slags, der er gode billeder i.

- Vi har ingen anelse om, hvor mange mennesker der dukker op, for vi har ikke før holdt en tilsvarende fejring. Men vi håber, at mange vil benytte lejligheden til at fejre byen og slottet sammen med den kongelige familie, siger Thomas C. Thulstrup, der er direktør på Koldinghus.

Annonce

850 kommer indenfor

På slottet har man gennem lang tid arbejdet frem mod netop denne dag, hvor 750 års jubilæet markeres med åbningen af udstillingen "Magtens smykker". Det bliver direktøren selv, som personligt vil guide sine royale gæster gennem udstillingen, som kongefamilien har leveret adskillige udlån til.

På dagen er det kun de 850 inviterede gæster, der kan komme indenfor på slottet. Alle andre må vente til søndag med at se jubilæums-udstillingen.

- Jeg ville ønske, vi kunne åbne for alle interesserede, men vores bekymring er, at det kan bliver for svært at styre, og at vi ville blive nødt til at afvise alt for mange i døren. Det ville være en lidt ærgerlig måde at holde et jubilæum på, så derfor indskrænker vi besøgstallet til de 850 inviterede gæster, forklarer Thomas C. Thulstrup.

Til gengæld kan alle interesserede opleve udstillingsåbningen på storskærm udenfor slottet. Og man kan deltage i folkefesten, der har scene inde i Staldgården. Her holder dronningen tale, inden hun begiver sig op på slottet, og her bliver der masser af musik i løbet af eftermiddagen.

Vi er ikke nervøse

Da både by og slot fejrer jubilæum samme dag, er programmet opdelt, så det er Kolding Kommune, der er vært for det, som foregår udenfor slottets mure. Derfor er det borgmester Jørn Pedersen (V), som tager officielt imod, når dronningen og hendes to søstre ankommer til Staldgården. Efter talerne bliver trekløveret eskorteret op på slottet, hvor direktør Thomas C. Thulstrup så tager imod.

De kongelige spiser en frokost sammen med blandt andre statsministeren på direktørens kontor, mens de 850 inviterede gæster finder sig til rette i ruinsalen, hvor slottets protektor, prinsesse Benedikte, vil holde åbningstalen for jubilæumsudstillingen.

- Vi er mere spændte end nervøse, for selv om det er en meget stor begivenhed, så har vi efterhånden øvet os nogle gange de senere år, hvor vi har haft royale gæster i forbindelse med flere af vores udstillinger, siger direktøren.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Sydjylland

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce