Annonce
Indland

Minder om krigstid og genforening prægede nytårstale

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Dronningen brugte sin nytårstale til at fremhæve flere højdepunkter i 2020 - både i Danmark og i sin familie.

I det nye år er det 100 år siden, at Sønderjylland blev genforenet med Danmark. Det lagde dronning Margrethe vægt på i sin tale nytårsaften.

- Den 10. juli er det 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark. Genforeningsdagen blev en mærkedag, ikke blot for sønderjyderne, men en dag, som inddrog hele Danmarks befolkning.

- Det kan vi godt være bekendt at fejre, når årsdagen kommer, og det vil vi fejre, forsikrede dronningen.

I sin tale bemærkede dronning Margrethe, at både det danske mindretal og det tyske mindretal i grænselandet siden Genforeningen i 1920 har bidraget til en harmonisk og fredelig sameksistens.

- Det er blevet et forbillede for hele verden, sagde hun.

Genforeningen, der markeres 10. juli, har også fyldt i året, som går på hæld, hvor dronningen tilbragte flere dage i Slesvig-Holsten.

I sin tale bemærkede hun, at der i 2020 venter flere historiske årsdage.

Den 9. april er det 80 år siden, at Danmark blev besat af Tyskland, og den 5. maj er det 75 år siden, at Befrielsen fandt sted.

- En begivenhed, der kom til at præge alle, der oplevede det, og som har sat sig dybe spor i Danmarks bevidsthed, sagde dronningen om Besættelsen.

- Der gik fem år, men så kom Befrielsen den 4. og 5. maj 1945. Den fyldte alle med en berusende glæde, der kunne mærkes, også af en, der, som jeg, kun var fem år gammel, sagde dronning Margrethe.

Den tid ligger langt tilbage - men den er værd at mindes, mener hun.

- Vi skal stadig stå på vagt for de værdier, vi kæmpede for, og som vort samfund stadig bygger på, lød det fra dronningen, som advarede mod antisemitisme.

I sin tale kom hun også ind på, at 2020 vil stå på flere begivenheder i den kongelige familie. Blandt andet skal dronningens ældste barnebarn, prins Christian, konfirmeres.

Og dronningen selv fylder 80 år til april.

- I det nye år skal prins Christian konfirmeres. Han bliver snart en ung mand og har livet foran sig. Selv har jeg rund fødselsdag. Jeg har mange år bag mig.

- Jeg er taknemmelig for alt, hvad årene bringer mig, og for al den varme, som jeg og hele min familie stadig bliver mødt med. Det både inspirerer os og forpligter os, lød det fra dronning Margrethe.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Linda er en af de irriterende pårørende: Datter på 70 insisterer på at blive hørt om sin mors behandling

Kolding For abonnenter

17-årige Seval står overfor et stort valg: Drømmer om det danske landshold, men har fået tilbud fra den tyrkiske landstræner

Aabenraa

Michael tog en maraton i Lillebælt: Svømmede fra Aabenraa til Assens på 14 timer

Sydjylland For abonnenter

Lille Heidi forsvandt i den blå luft - stedfaderen blev senere fængslet for børnemishandling

Aabenraa For abonnenter

Deres største overskud nogensinde: Stort møbelhus har ansat 20 nye medarbejdere for at kunne følge med

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark For abonnenter

Livreddere har travlt: Et job, hvor det bedste er ikke at have noget at lave

EfB

Patrick Schmidt og de andre angribere får ny konkurrent: EfB henter stortalent til angrebet

Danmark

Lørdagsbilister kan forvente trafikklumper og kødannelse

EfB

Ny kvinde i lægestaben: EfB med nødberedskab på bænken

Kultur For abonnenter

Ny sommerserie med borgmesterkandidaterne om alt det, der ikke handler om politik: Villy Søvndals bedste oplevelse i en bil var, da ambulanceredderne sagde "nu er det veloverstået"

Kultur

Ventelisten til populær sauna vokser og vokser: - Jeg vil hellere end gerne åbne op

Annonce