Annonce
Indland

Dronningen fik blomster af frihedskæmpers tipoldebarn

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Tipoldebarn til kroejer, der stod bag Hvidstengruppen, gav dronningen blomster på 75-årsdagen for henrettelse.

Lørdag 29. juni er det 75 år siden, at ejeren af Hvidsten Kro, Marius Fiil, og syv andre medlemmer af den kronjyske modstandsgruppe Hvidstengruppen blev henrettet ved skydning i Ryvangen i København.

Det blev markeret ved en ceremoni ved mindelunden nær kroen nord for Randers.

Dronning Margrethe deltog i højtideligheden og fik ved den lejlighed overrakt blomster af Nicoline Kjul Fiil Paetch.

Hun er datter af værtsparret på kroen, Christina og Søren Fiil, og dermed tipoldebarn af Marius og Gudrun Fiil, der drev kroen under krigen.

Den 13-årige pige var iklædt en folkedragt, da hun overrakte blomster til dronningen.

Det er den samme dragt, som serveringspersonalet på Hvidsten Kro bærer.

Desuden bar hun en broche, der har tilhørt Kirstine Nicoline "Tulle" Fiil, som var det daværende kropars ældste datter.

Det var den 29. juni 1944, at "Tulle" mistede sin far, Marius Fiil, sin bror, Niels Fiil, og sin ægtemand, Peder Bergenhammer Sørensen.

Det skete, efter at den tyske besættelsesmagt havde afsløret Hvidstengruppen, der tog imod faldskærmsjægere, våben og ammunition på en mark nær kroen.

Otte gruppemedlemmer blev dømt til døden og henrettet i København.

Ligene af de otte henrettede medlemmer blev efter krigens afslutning bragt hjem til Hvidsten og begravet nord for kroen i den til formålet etablerede mindelund.

Historien om den jyske modstandsgruppe blev i 2012 gengivet i filmen "Hvidsten Gruppen".

Filmen solgte op mod 800.000 biografbilletter og blev en stor succes.

Regner Grasten er i fuld gang med at planlægge en opfølgning til filmen, skriver Ekstra Bladet.

Optagelserne finder sted i foråret 2020, og filmen ventes klar i 2021.

Filmen får titlen "Hvidsten Gruppen - De efterladte" og handler om tiden på kroen efter krigen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce