Annonce
Tønder

Dronningen og kronprinsparret markerer genforeningen i Tønder

Det plejer at være et tilløbsstykke, når regenten lægger vejen forbi. Her er hun i Aabenraa i 2015. I forbindelse med markeringen af genforeningen kommer hun i 2020 til Tønder. Arkivfoto: Jacob Schulz
Både dronning Margrethe samt kronprins Frederik og kronprinsesse Mary kommer til Tønder 12. juli næste år, hvor 100-året for genforeningen markeres i syv syd- op sønderjyske kommuner. Tønder Kommune øremærker knap 1,6 millioner kroner til at festligholde det historiske jubilæum.
Annonce

TØNDER: 2020 kommer til at stå i genforeningens tegn.

Næste år er det nemlig 100 år siden, at Sønderjylland/Nordslesvig efter folkeafstemningen den 10. februar 1920 blev genforenet med Danmark. Forberedelserne til at markere de historiske dage har både nationalt, regionalt og lokalt stået på i længere tid, og selv om ikke alle detaljer er på plads på nuværende tidspunkt, så ligger det fast, at Tønder er en af de byer, der kan se frem til kongeligt besøg.

Dronning Margrethe samt kronprinseparret vil i dagene fra den 9. til den 14. juli besøge i alt syv syd- og sønderjyske kommuner og dermed genopleve den rejse, som dronningens bedsteforældre, kong Christian X. og dronning Alexandrine, foretog for på det tidspunkt præcis 100 år siden.

Et historisk øjeblik: Den 12. juli 1920 modtager Tønders i øvrigt tysksindede borgmester, købmand Olufsen, det danske regentpar og lover loyalitet over for Danmark. På 100 års dagen for begivenheden den 12. juli 2020 ventes dronning Margrethe og kronprinseparret at blive modtaget på Tønders torv. Foto: Museum Sønderjylland
Annonce

Præcis på dagen

Den 12. juli 1920, efter blandt andet at have reddet over grænsen ved Christiansfeld og at have deltaget i folkefesten på Dybbøl, kom regentparret til Tønder. Og det bliver da også fredag den 12. juli 2020, på dagen 100 år efter det historiske besøg, at Tønder atter kan se frem til royal visit.

Det bekræfter borgmester Henrik Frandsen (V) med henvisning til, at det endelige program er under udformning. Men enkelte punkter i forhold til besøget i Tønder ligger fast.

- Der bliver modtagelse i byen, formentlig på torvet. Vil vil vise dronningen prins Henriks skulptur, og der er planlagt frokost på Schackenborg. Efterfølgende vil vi gerne vise Tøndermarsk Initiativet frem for kronprinseparret, siger Henrik Frandsen.

Annonce

Tre fyrtårne

Det kongelige besøg bliver højdepunktet for de indtil videre planlagte genforenings-festiviteter i Tønder. Her satser kommunen på tre store markeringer. Til disse er afsat en økonomisk ramme på knap 1,6 millioner kroner, der skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Til dette beløb skal yderligere lægges en pulje på 500.000 kroner, som er øremærket til genforenings-tiltag og markeringer i lokalområderne.

- Det er aftalt, at udgifterne til arrangementer i forbindelse med det kongelige besøg betales af kommunerne hver for sig, forklarer Henrik Frandsen.

Ud over til det royale besøg den 12. juli, skal de knap 1,6 millioner kroner anvendes til en folkefest den 27. juni i og omkring Zeppelinbasens flyhangar i Soldaterskoven samt en koncert i forbindelse med optakten den Tønder Festivalen den 22. august.

Annonce

Folkefest

At der lige præcis skal være folkefest den 27. juni næste år er ikke nogen tilfældighed. I Tønder er netop denne dag nemlig også en historisk dato i forhold til genforeningen.

Den 27. juni 1920 blev de store porte til Zeppelinbasens flyhangar skubbet til side. Inden i hang store dannebrog-flag fra loftet, og under dem blev omkring 5000 primært dansksindede borgere bænket til det, der siden skulle kendes som en af de største fester i Tønder gennem tiderne.

For første gang siden 1864 blev der ved den lejlighed nemlig også serveret dansk øl ved en større begivenhed. Ifølge skriftlige kilder skulle der være tale om cirka 11.000 af slagsen. Det kom kort efter til at koste de to tyske bryggerier i byen, Victoria-bryggeriet og Tonderner Aktienbrauerei livet. Bryggerierne havde med den nye grænsedragning og den danske begejstring over genforeningen simpelthen mistet deres opland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Varde

Så er det nu: Syv dage til Rema åbner

Indland

Fængselsansattes formand venter Madsen flyttet til nyt fængsel: Enner Mark og Nyborg er i spil

Annonce