Annonce
Varde

Dronningen og kronprinsesse Mary besøger Nymindegab

Dronning Margrethe er en flittig gæst i Varde Kommune. Seneste besøgte regenten Oksbøl Kaserne i forbindelse med genindvielsen af fanen hos Danske Artilleriregiment. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Hele Nymindegab gør klar til at hejse, hvad der kan hejses, når dronning Margrethe og kronprinsesse Mary besøger Hjemmeværnsskolen i Nymindegablejren i anledning af Hjemmeværnets 70-års fødselsdag.

Nymindegab: De er ved af være vant til det i Nymindegab. At få besøg af de kongelige. For tredje gang på fem år besøger medlemmer af Kongehuset Nymindegab, når dronning Margrethe og kronprinsesse Mary søndag den 31. marts besøger Nymindegablejren.

Anledningen er Hjemmeværnets 70-års fødselsdag, som markeres med parade i Nymindegablejren, hvor Hjemmeværnsskolen holder til.

Og hele byen er særligt inviteret med indenfor hegnet til paraden, der ud over hjemmeværnssoldater fra hele landet får deltagelse af en række politikere. Paraden holdes fra klokken 11.30 til 12.30.

- Det er vi rigtig glade for. Vi hejser alt, hvad der kan hejses, siger Søren Rotbøl Jensen, der er formand for Nymindegab Borgerforening.

Annonce

Pudser og polerer

Han fortæller, at dronningens og kronprinsessens besøg falder samme med byens årlige forårsrengøringsdag.

- Vi begynder to timere tidligere, end vi plejer, og pudser og polerer byen, inden dronningen kommer, siger Søren Rotbøl Jepsen.

Han glæder sig over besøget, der giver Nymindegab endnu mere spalteplads i landets medier.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce